Flere nye naboer på øerne

Hvordan får vi flere til at bosætte sig?
Det har de syv deltagende øer i ”Nye naboer – mere øliv” gennem to år undersøgt

Nogle af svarene på det spørgsmål gav de ved projektets afslutning, hvor der også blev fokuseret på fremtidens mange muligheder for de små øer.

”Vi har fået lavet en prøvebolig”

”Vi har fået en ny hjemmeside”

”Vi har fundet ud af, hvad det er for en gruppe mennesker, vi egentlig gerne vil have fat i”

Resultaterne var langt fra luftige, da deltagerne i ”Nye naboer – mere øliv” fremlagde deres erfaringer på et afsluttende seminar lørdag den 7. marts på Dalum Landbrugsskole i Odense.

På seminaret ”Nutidens erfaringer og fremtidens muligheder” deltog 35 øboere fra 12 øer.

Formålet med projektet ”Nye Naboer – mere øliv” har været at udvikle og styrke bosætningsarbejdet på øerne.
Syv øer har været med i projektet, og repræsentanterne fra Anholt, Endelave, Femø, Omø, Sejerø, Strynø og Aarø fortalte i korte oplæg på seminaret om deres erfaringer med bosætningsarbejdet.

– Kulminationen på det her projekt bliver, når det vælter ind med en masse nye tilflyttere, sagde formand for LAG Småøerne, Søren Noes, da han bød velkommen til det afsluttende seminar i projektet.

Men faktisk kunne de fleste øer allerede melde om fremgang og udvikling.

LÆS MERE OM ”NYE NABOER – MERE ØLIV

Hør hvad deltagerne har fået ud af projektet:

Anholt var der gode erfaringer med at bruge pressen strategisk til at få skabt en positiv fortælling om øen. Det har man bl.a. gjort i forbindelse med etablering af kystsikring og fibernet, som er nået til de landsdækkende tv-nyheder.

– Vi har bevidst nedtonet konflikter og i stedet fremhævet sammenholdet på øen. Journalisterne elsker historien om den lille seje ø i Kattegat, der står sammen om at få tingene til at ske, fortalte Birgitte Jeppesen og uddybede:

– Vi har valgt David og Goliat-rollen i stedet for offerrollen i pressen, og det har givet bonus.

En anden positiv fortælling kom fra Endelave, der har fået vendt en trist skolelukning i 2018 til udvikling på øen. Der er indrettet prøvebolig i en lærerlejlighed i den tidligere skolebygning, og takket være en presseindsats er der nu venteliste med interesserede fra hele landet, der ønsker at bo i lejligheden, fortalte Hanne Nyholt.

Endelave har bedt interesserede personer om at skrive en motiveret ansøgning, så man kan finde frem til seriøse henvendelser.

– Der har aldrig været så meget aktivitet på skolen, som efter den blev lukket, fastslog Hanne Nyholt.

Femø kunne melde om 10 nye tilflyttere alene fra nytår til marts. Bosætningsrepræsentanterne ville dog ikke tage æren for udviklingen, men de var glade for at have deltaget i ”Nye naboer – mere øliv”.

–  Det har været en rigtig god afklaringsproces, erklærede Inge-Lise Bisted fra Femø.

– Vi har fået styr på spørgsmål som: Hvad har vi egentlig af boliger til salg og leje? Hvordan skal vores kernefortælling lyde? Hvem vil vi tiltrække og hvordan?

På Femø har man bl.a. fået ny hjemmeside med en særlig indgang for tilflyttere, og man har styrket modtagelsen af de nye øboere. Der er film, plakater og muleposer på vej, ligesom der er nedsat en tænketank med fokus på bosætning.

LÆS ET UDVALG AF PROJEKTETS POINTER OM BOSÆTNINGSARBEJDET

Strynø har haft en bosætningsgruppe siden 2007, og øen har derfor gennem mange år arbejdet med at tiltrække og fastholde nye øboere.

– En god hjemmeside er vigtig. Den kan give folk svar på deres spørgsmål og få dem til at overveje at flytte til, fortalte Kjeld Tønder Hansen fra Strynø, der også fremhævede Strynøs organiserede velkomst til interesserede. Når folk ønskede at besøge øen med henblik på at flytte til, blev de matchet med en kontaktfamilie, der mindede om deres egen. Strynøboerne træder også til, når flyttebilen ankommer og i tiden efter ankomsten, hvor de får besøg af beboerforeningen, som bl.a. forærer et medlemskort til beboerforeningen, så de nye kan blive en del af aktiviteter og fællesskaber.

– Velkomsten viser nye tilflyttere, at de er velkomne, og at vi gerne vil hjælpe hinanden, forklarede Kjeld Tønder Hansen.

SE STRYNØS HJEMMESIDE

Bosætningsgruppen på Sejerø havde bl.a. fået hjælp af en af øens børn til at udbrede kendskabet via Facebook, og man havde skærpet målgruppen, så man gik benhårdt efter børnefamilier, fortalte Hanne Rasmussen fra Sejerø.

–  Vi har fået rigtig meget ud af at være med i ”Nye Naboer – mere øliv”, understregede hun og fremhævede bl.a., at man som følge af projektet har fået ”hul igennem” til kommunen, som man vil samarbejde med om at lave en modtagelsesmappe til tilflyttere.

Aarø havde man med Svend Aage Hansens ord haft en ”rodebutik af en hjemmeside”, der nu er ved at blive ændret til en overskuelig indgang til øen – bl.a. henvendt til tilflyttere.

Øen har i mange år arbejdet målrettet mod at skærpe profilen som en aktiv ø for både tilflyttere og turister, og med spisesteder, hurtigt internet, vingård, sheltere, parkgolf og meget mere var det lykkedes, fortalte Svend Aage Hansen.

– Der er sket meget, men vi vil endnu mere, erklærede han og viste bl.a. øens nye signaturfilm, som i billeder fortalte historien om øens kvaliteter.

Se Aarøs signaturfilm her:

Fra Omø blev der også meldt om masser af aktivitet og interesse.

– Men vores store dilemma er mangel på boliger, fortalte Jonna Andersen fra Omø, og det problem kunne størstedelen af de andre øer også nikke genkendende til.

Omø havde mange planer- Bl.a. om at etablere et væksthus med kontorfællesskab, cafe, turistinformation og prøvebolig, og der er dialog med boligselskab om bygning af lejebolig.

En række TV-udsendelser (på DR) om den lokale Restaurant Omø Perlen førte til mange besøgende og voksende interesse for øen, fortalte Jonna Andersen.

– Det har en stor effekt at komme på landsdækkende tv. Men vi skal jo også have noget at tilbyde dem, når de så kommer.

”Nye naboer – mere øliv” har været et ambitiøst projekt. Deltagerne har fået ny kompetencer og har netværket, når de har været samlet til workshops om muligheder og barrierer for etablering af leje-/ejebolig, kommunikation og strategisk brug af netværk og relationer. Der er blevet udviklet modeller for ø-konsulent og lavet et katalog over landbrugsejendomme på øerne, der ønsker ejerskifte.

– For erhvervsudvikling og bosætning hænger sammen, som bosætningskonsulent Anja Bech Knudsen pointerede i sit oplæg.

Der er også blevet genereret ny viden i form af en til- og fraflytterundersøgelse på øerne.

LÆS TIL- OG FRAFLYTTERUNDERSØGELSEN

Undervejs i dagen var der også oplæg fra arkitekterne i tegnestuen ”Hele landet”, der har udviklet tankerne bag et ”Ø-hjem”, som netop kan modsvare behovet for tidsvarende boliger til tilflyttere.

Niels Ove Kildahl fra tegnestuen ”Hele landet”

Ø-Hjem er en tilflytterbolig ejet af et lokalt fællesskab – og med en begrænset lejeperiode og efterfølgende forkøbsret til lejeren. Planen er, at et Ø-hjem skal finansieres med lokal mikrofinansiering, medbyg, bæredygtigt byggeri og et samarbejde med lokalt erhvervsliv (herunder sponsorater). Pengene fra salg af huset skal blive i lokalsamfundet – til et nyt ø-hjem eller til at finansiere andre lokale aktiviteter. Ø-hjemmet skal være sundt, grønt og tilpasset kulturhistorien på den enkelte ø, og den slags er en god historie, understregede arkitekt Niels Ove Kildahl.

– Det kan blive markedsføring af øen gennem bæredygtige boliger, sagde han.

– Men hvad koster det? Ville en deltager vide.

Her pegede Niels Ove Kildahl på, at finansiering kunne tænkes som en patchwork-økonomi af tilskud fra fx fonde og kommuner eller midler fundet via crowdfunding, men hvor man også tænker i medbyg og bidrag fra lokale erhverv.

SE SLIDES FRA OPLÆGGET OM Ø-HJEM
LÆS MERE OM Ø-HJEM HER: www.helelandet.dk/ohjem

I forlængelse af snakken om mangel på boliger gennemgik formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther, de muligheder der findes i forhold til bl.a. landzonetilladelser og sommerhuse. Men hun understregede, at der stadig lå et stort stykke politisk arbejde foran Sammenslutningen af Danske Småøer i forbindelse med den kommende revidering af planloven.

– Vi er nødt til at have lempeligere forhold, og det vil vi kæmpe for, sagde hun.

SE DORTHE WINTHERS OPLÆG OM BOLIGER OG SMÅØER

Hør Birthe Linddal Jeppesens gode råd om småøernes fremtidsmuligheder:

Under overskriften ”Hvilke muligheder findes der for de danske småøer mod 2030?”, fortalte fremtidsforsker Birte Linddal i det afsluttende oplæg om, hvordan fremtidens trends bød på muligheder for øerne. For nok peger den stigende urbanisering, globalisering og centralisering i én retning, men der var også mange modtrends, som øerne vil kunne udnytte, understregede hun. For samtidig med, at mange lever travle liv i små lejligheder i byerne, vælger en voksende gruppe naturen, roen, de lokale fællesskaber og anti-materielle værdier til, fortalte hun.

– Det er i høj grad i modtrendsene, at øerne kan gøre sig attraktive. De er en mulighed for jer.

Samtidig fremhævede hun digitaliseringen som en gave til øerne, fordi den bl.a. gav mulighed for et fleksibelt arbejdsliv, ligesom hele megatrenden omkring klima kan blive til øernes fordel.

– Øerne er små minisamfund, der kan rykke på den grønne dagsorden og finde nye løsninger, påpegede hun.

SE SLIDES FRA BIRTHE LINDDALS OPLÆG

”Nye Naboer – mere øliv” har udover ny viden og netværk også genereret en masse presseomtale af muligheder på øerne. Bl.a. ved hjælp af udsendelse af pressemeddelelser til landsdækkende, regionale og lokale medier.

– Projektet hat vist os, at pressen rigtig gerne vil bringe ø-historier. Mange øboer prioriterer sjældent tiden til det, men der er et stort potentiale for at få gjort øen synlig for flere, sagde bosætningskonsulent Anja Bech Knudsen.

Og projektet slutter ikke her, som Connie Hansen fra Aarø pointerede i forbindelse med oplægsrunden.

– Alle de ideer og materialer, vi har fået undervejs i projektet, arbejder vi jo videre med fremover, sagde hun.

FÅ MATERIALER FRA TIDLIGERE WORKSHOP OM STRATEGISK BOSÆTNINGSKOMMUNIKATION