FAQ: Find svar på dine spørgsmål om livet som øbo

Livet som øbo er noget særligt. Det kan ikke sammenlignes med livet på fastlandet, og det er naturligt at have en masse spørgsmål, hvis du overvejer at blive øbo. Her på siden har vi samlet nogle af de mest almindelige spørgsmål om livet på småøerne; om alt fra børneliv til beredskab og seniorliv.

Søger du information omkring de enkelte øer, kan du finde det i vores faktaark. Og du er altid velkommen til at tage kontakt til vores ø-repræsentanter, som du finder nederst på siden.

Arbejde og erhverv

Hvordan er jobmulighederne på øerne?

En del øboere pendler til fastlandet. Flere har en aftale med deres arbejdsgiver om at arbejde hjemmefra et vist antal dage.

Mange er også selvstændige med egen virksomhed. F.eks. som konsulenter eller inden for turisme, kunsthåndværk, fødevareproducenter, restaurationsbranchen m.m.

Traditionelle erhverv som landbrug, håndværk, handel og fiskeri spiller også en rolle på de små øer.

Der kan også være jobmuligheder på skolen, i børnehaven, i hjemmeplejen, ved kirken eller som ansat på havnen eller færgen.

På små øer er der sjældent store virksomheder, som kan tilbyde en bred vifte af arbejdspladser. Undtagelsen er Limfjordsøen, Fur, der har flere større virksomheder.

Bolig

Kan man finde prøvebolig på øerne?

Mange af småøerne tilbyder prøveboliger, som man kan leje i kortere perioder for at få en fornemmelse for ølivet. Kontakt ø-repræsentanten for de enkelte øer for at høre mere; kontaktinfo finder du nederst på siden.

Er der boliger til salg lige nu?

Vi har samlet links for alle boliger til salg igennem en ejendomsmægler på de 27 småøer. Dem finder du her:
Boliger til salg på småøer

Et godt tip er dog, at efterlyse boliger til salg direkte på øen. De fleste øer har en fælles mailliste, en facebookside eller lignende, hvor man kan eftersøge boliger til salg, som passer til ens behov. Ofte kommer boliger på småøerne nemlig slet ikke til salg hos en ejendomsmægler, før de bliver solgt

Er der lejeboliger på øerne?

For oplysninger om lejeboliger henviser vi til de enkelte øers hjemmesider, som du finder her.
Link til oversigt over småøernes egene hjemmesider

Et godt tip er at efterlyse boliger til leje direkte på øen. De fleste øer har en fælles mailliste, en facebookside eller lignende, hvor man kan eftersøge boliger til leje, som passer til ens behov. Øboerne hjælper gerne med at finde en lejebolig, hvis der da er lejeboliger at få på din drømmeø.

Børneliv

Hvordan er børnelivet på øerne?

Langt hen af vejen er børnelivet på småøerne nok, som det er så mange andre steder.
Ø-børn ser også fjernsyn og skændes med deres forældre, ligesom i resten af Danmark. Men alligevel er det som om, at børn på øerne får lov til at være børn lidt længere. Smartphones, Snapchat, TikTok, makeup og mode begynder først at betyde noget langt senere for børn på øerne – typisk når de rykker over i en større skole på fastlandet.

På de små øer kender de voksne til alle børn og typisk kender børnene også langt de fleste voksne. Det giver en tryghed for både store og små, at man kan være sikker på at blive trøstet, hvis man falder på cyklen eller at ingen børn for alvor kan blive væk på en lille ø. Der er altid nogen i nærheden, som kan hjælpe en hjem.

Trygheden og rummeligheden er ofte lidt større på småøerne, det giver større frihed til børnene og derfor er ø-børn typisk mere selvstændige og selvhjulpne.

Derudover leger ø-børn i langt højere grad sammen på tværs af alder og køn. Når antallet af børn er begrænset, bliver de nødt til at finde sammen på trods af aldersforskelle, og dermed lærer ø-børn også at være mere socialt rummelige.

Er der skole på øerne?

Syv af småøerne har egen skole, typisk op til 4.-7. klassetrin, hvorefter skolegangen fortsætter på en fastlandsskole. På ø-skolerne er differentieret undervisning og tværfaglighed ikke et moderne begreb. Tværtimod – det har været praksis i årtier. For på en lille ø-skole med 10-20 elever fra f.eks. 0.-4. klassetrin og to til tre lærere er det oplagt at undervise på tværs af klassetrin. Her er der blik for hver enkelt barn og man risikerer ikke at blive overset eller forsvinde i mængden.

På øerne uden skole tager børnene færgen til fastlandet sammen. Med korte sejltider er det helt problemfrit og kan sammenlignes med skolebusser i landdistrikterne. Nogle øer har ledsageordning, hvor en pædagog følger børnene på færgen. På øer uden egen skole med længere sejltider til fastlandet kan det dog være mere kompliceret at få hverdagen til at hænge sammen med skolebørn, medmindre du ønsker at hjemmeskole. Har du kig på en ø uden skole, så tag kontakt til ø-repræsentanten. Der kan være kommunale ordninger eller andet, som kan sættes i værk, hvis en børnefamilie ønsker at flytte til øen.

I vores faktaark får du let overblik over sejltider, og hvilke øer der har egne skoler.
Se faktaarket her

Er der daginstitutioner?

På flere øer er der dagplejetilbud eller daginstitutioner, som tilbyder pasning af børn i førskolealderen.
Ellers går børn på øer med kort sejlafstand typisk i institution på fastlandet, mens mor og far er på arbejde.
På nogle øer er der en ledsageordning, så en pædagog følger med børnene på færgeturen.

Har du kig på en ø uden pasningsordning, så tag kontakt til ø-repræsentanten.
Der kan være kommunale ordninger eller andet, som kan sættes i værk, hvis en børnefamilie ønsker at flytte til øen.

Fritid- og foreningsliv

Hvordan er fritids- og foreningslivet?

På de små øer lever foreningslivet og lokale initiativer i bedste velgående. Øboerne ved, at fritidstilbud ikke falder ned fra himlen, og vi har måske ikke store offentlige og private institutioner til at sørge for kulturelle tilbud. Så derfor tager vi selv fat!

Vi sørger selv for aktiviteter for børn, unge og ældre. Det kan være foreningsarbejde, foredrag, kor, læsekreds, sportsaktiviteter, kurser, sociale arrangementer, årligt tilbagevendende ø-traditioner og meget mere.

Og man kan næsten ikke være øbo uden at være interesseret i den natur, som omgiver os. Nogen dyrker det i det små. De nyder deres have og naturen lige uden for døren. Andre lever det ud i større stil og sejler, fisker, eller jager.

Der er nok at tage sig til på en lille ø.

Seniorliv

Hvordan er seniorlivet på en lille ø?

Mange tilflyttere på de små øer er seniorer, som vælger ø-livet, når det er tid til at gå på efterløn eller pension. Nogen har måske haft fritidshus på øen, og andre har opdaget småøerne som aktive lystsejlere.

Som øbo kan du nyde et seniorliv, der både er afslappende og aktivt, med natur, fællesskaber og foreningsliv. Nogle kaster sig aktivt ud i frivilligt arbejde i foreningslivet eller det lokale beredskab, andre nyder roen og freden i fulde drag.

Dertil kommer, at ølivet tilbyder en særlig tryghed. På de små øer er kriminalitet nærmest ikke-eksisterende, og som ældre borger mødes du med samme respekt, som er alle andre til dels.

Øerne er om noget naturlige baser for at dyrke sejlads, og det er let at finde ligesindede, hvis din interesse er både og livet til havs.

Sundhed og beredskab

Er der læger på de små øer?

På enkelte af vores øer er der praktiserende læger, men ellers skal man typisk en tur på fastlandet for at besøge lægen.

Hvordan er man stillet i akutte tilfælde?

På alle øer skal man ringe 112 for akut hjælp. 112 sørger for alarm til den lokale akutgruppe og redningshelikopter, ambulance eller brandværn.

I tilfælde af akut sygdom eller ulykke stiller Forsvarets redningshelikoptere sig til rådighed, og de er fremme på kort tid.

På stort set alle øer er der etableret frivillige akutgrupper, som er uddannet i udvidet førstehjælp. De rykker ud og foretager en præhospital indsats i akutte situationer med hjertestarter og førstehjælpskasse og holder gerne i hånden, indtil de professionelle reddere er fremme.

Stort set alle øer har også et frivilligt brandværn, som hurtigt rykker ud ved ildebrand.