FAQ: Find svar på dine spørgsmål om livet som øbo

Livet som øbo er noget særligt. Det kan ikke sammenlignes med livet på fastlandet, og det er naturligt at have en masse spørgsmål, hvis du overvejer at blive øbo. Her på siden har vi samlet nogle af de mest almindelige spørgsmål om livet på småøerne; om alt fra børneliv til beredskab og seniorliv.

Søger du information omkring de enkelte øer, kan du finde det i vores faktaark. Og du er altid velkommen til at tage kontakt til vores ø-repræsentanter, som du finder nederst på siden.

Arbejde og erhverv

Hvordan er jobmulighederne på øerne?

Jobmulighederne på øerne er ofte inden for det offentlige; på skolen, børnehaven, i hjemmeplejen, kirken eller som ansat på havnen eller færgen.

En del øboere pendler til fastlandet, ofte med en aftale om at arbejde hjemmefra et vist antal dage. Adgang til internet er på de fleste øer af en kvalitet, hvor det sagtens kan lade sig gøre. Mange er også selvstændige konsulenter inden for forskellige fag som IT, kommunikation, jura m.m. Derudover spiller traditionelle erhverv som landbrug, håndværk, handel og fiskeri stadig en rolle på de små øer, ligesom der er arbejde at finde inden for turisme og selvstændige kunsthåndværkere.

På små øer er der sjældent store virksomheder, som kan tilbyde en bred vifte af arbejdspladser. Undtagelsen er Limfjordsøen, Fur, der har flere større virksomheder.

Bolig

Kan man finde prøvebolig på øerne?

Mange af småøerne tilbyder prøveboliger, som man kan leje i kortere perioder for at få en fornemmelse for ølivet. Kontakt repræsentanterne for de enkelte øer for at høre mere; kontaktinfo finder du nederst på siden.

Er der boliger til salg lige nu?

På vores boligside kan du finde links til alle øerne, med boliger der er til salg lige nu:
Boliger til salg på småøer

Er der lejeboliger på øerne?

For oplysninger om lejeboliger henviser vi til de enkelte øers hjemmesider, som du finder her.
Link til oversigt over småøernes egene hjemmesider

Børneliv

Hvordan er børnelivet på øerne?

Langt hen af vejen er børnelivet på småøerne nok, som det er så mange andre steder.
Ø-børn ser også tegnefilm og gamer og skændes med deres forældre. Men alligevel er det som om, at børn på øerne får lov til at være børn lidt længere. Smartphones, Snapchat, TikTok, makeup og mode begynder først at betyde noget langt senere for børn på øerne – typisk når de rykker over i en større skole på fastlandet.

På de små øer kender de voksne til alle børn og typisk kender børnene også langt de fleste voksne. Det giver en tryghed for både store og små, at man kan være sikker på at blive trøstet, hvis man falder på cyklen eller at ingen børn for alvor kan blive væk på en lille ø.

Trygheden og rummeligheden er ofte lidt større på småøerne og det kan være en stor berigelse for et børneliv.

Derudover leger ø-børn i langt højere grad sammen på tværs af alder og køn. Når antallet af børn er begrænset, bliver de nødt til at finde sammen på trods af aldersforskelle, og dermed lærer ø-børn også at være mere socialt rummelige.

Er der skole på øerne?

Syv af småøerne har egen skole, typisk op til 4.-7. klassetrin, hvorefter skolegangen fortsætter på en fastlandsskole. På ø-skolerne er differentieret undervisning og tværfaglighed ikke et moderne begreb. Tværtimod – det har været praksis i årtier. For på en lille ø-skole med 10-20 elever fra f.eks. 0.-4. klassetrin og to til tre lærere er det oplagt at undervise på tværs af klassetrin. Her er der blik for hver enkelt barn og man risikerer ikke at blive overset eller forsvinde i mængden.

På øerne uden skole tager børnene færgen til fastlandet sammen. Med korte sejltider er det helt problemfrit og kan sammenlignes med skolebusser i landdistrikterne. Nogle øer har ledsageordning, hvor en pædagog følger børnene på færgen. På øer uden egen skole med længere sejltider til fastlandet kan det dog være mere kompliceret at få hverdagen til at hænge sammen med skolebørn, medmindre du ønsker at hjemmeskole. Har du kig på en ø uden skole, så tag kontakt til ø-repræsentanten. Der kan være kommunale ordninger eller andet, som kan sættes i værk, hvis en børnefamilie ønsker at flytte til øen.

I vores faktaark får du let overblik over sejltider, og hvilke øer der har egne skoler.
Se faktaarket her

Er der daginstitutioner?

På mange af øerne er der dagplejetilbud eller dagsinstitutioner, som tilbyder pasning af børn i førskolealderen.
Ellers går børn på øer med kort sejlafstand typisk i institution på fastlandet, mens mor og far er på arbejde.
På nogle øer er der en ledsageordning, så en pædagog følger med børnene på færgeturen.

Fritid- og foreningsliv

Hvordan er fritids- og foreningslivet?

På de små øer lever foreningslivet og lokale initiativer i bedste velgående. Vi ved, at fritidstilbud ikke falder ned fra himlen, og vi har måske ikke store offentlige og private institutioner til at sørge for kulturelle tilbud. Så derfor tager vi selv fat!

Vi sørger selv for aktiviteter for børn, unge og ældre. Det kan være i kraft af foredrag, sportsaktiviteter, kurser, sociale arrangementer og ikke mindst lokalpolitisk engagement.

Og man kan næsten ikke være øbo uden at være interesseret i den natur, som omgiver os. Nogen dyrker det i det små. De nyder deres have og den uforfalskede natur. Andre lever det ud i større stil og sejler, fisker, eller jager.

Der er nok at tage sig til på en lille ø.

Seniorliv

Hvordan er seniorlivet på en lille ø?

Mange tilflyttere på de små øer er seniorer, som vælger ø-livet, når det er tid til at gå på efterløn eller pension. Nogen har måske haft fritidshus på øen, og andre har opdaget småøerne som aktive lystsejlere.

Øerne er om noget naturlige baser for at dyrke sejlads, og det er let at finde ligesindede, hvis din interesse er livet til havs.

Som øbo kan du nyde et seniorliv, der både er afslappende og aktivt, med natur, fællesskaber og foreningsliv.

Dertil kommer, at ølivet tilbyder en særlig tryghed. På de små øer er kriminalitet nærmest ikke-eksisterende, og som ældre borger mødes du med samme respekt, som er alle andre til dels.

Sundhed og beredskab

Er der læger på de små øer?

På enkelte af vores øer er der praktiserende læger, men ellers skal man typisk en tur på fastlandet for at besøge lægen.

Hvordan er man stillet i akutte tilfælde?

I tilfælde af akut sygdom eller ulykke, så er vi som øboere faktisk bedre stillet end i mange andre landdistrikter. For når uheldet er ude, stiller Forsvarets redningshelikoptere sig til rådighed, og de er fremme på kort tid.

På stort set alle øer er der etableret frivillige akutgrupper, som er uddannet i udvidet førstehjælp. De rykker ud og foretager en præhospital indsats i akutte situationer med hjertestarter og førstehjælpskasse og holder gerne i hånden, indtil de professionelle reddere er fremme.

Stort set alle øer har også et frivilligt brandværn, som hurtigt rykker ud ved ildebrand.

På alle øer skal man ringe 112 for akut hjælp. 112 sørger for alarm til akutgruppe og redningshelikopter, ambulance eller brandværn.