Boligproblematik på småøerne
Webinar om bopælspligt, flexboligordning, helårs- og fritidshuse
På baggrund af flere spørgsmål fra øboere om regler og lovgivning på boligområdet afholdt Ø-sammenslutningen den 12. januar 2022 i samarbejde med Bolig- og Planstyrelsen et webinar om boligproblematik på småøerne.
Regler og forvaltning af bopælspligt, flexboligordning, helårsboliger og fritidshuse var på programmet. Sigmund Lubanski, direktør for Bolig- og Planstyrelsen og Rasmus Hee Haastrup, Chefkonsulent i Bolig- og Planstyrelsen deltog med oplæg og svarede på spørgsmål fra de mere end 80 deltagere om regler og sammenhænge på boligområdet .
Baggrund for seminaret
Der er de senest år sket en glædelig udvikling, hvor flere og flere har fået øje på de små øer, som steder de gerne vil bo. Nu står vi så med den udfordring, at der på mange af øerne ikke er en helårsbolig at få, hverken til køb eller leje. Og samtidig er der en hel del helårshuse, der bliver brugt som feriehuse. Ofte er de gået i arv og deles mellem flere efterkommeres familier. Det har bl.a. gjort spørgsmål om bopælspligt aktuelle.
Find et referat fra boligseminaret her:
Bemærk: Referatet må ikke betragtes som en fuldstændig vejledning, men som et værktøj til at sætte sig ind i de overordnede regler.
Webinaret kan ses eller genses her:
Uddrag fra webinaret:
Kort om bopælspligt:
- Bopælspligt er reguleret med boligreguleringsloven og er kun gældende, hvis kommunen har besluttet, at bopælspligten skal gælde i kommunen.
- Boliger er omfattet af bopælspligt, hvis
- de har været benyttet til helårsbeboelse inden for de sidste 5 år, eller
- de er omfattet af en lokalplan, der fastlægger anvendelsen til helårsbeboelse (en ny tilføjelse, der derfor kun omfatter nybyggeri i områder med nye lokalplaner),
- Folkeregisteradressen afgør ikke entydigt, om man bebor en ejendom: Det er den faktiske anvendelse.
- Ejeren er ikke tvunget til at bebo ejendommen, men kommunen kan anvise en lejer efter boligreguleringsloven, hvis boligen står tom i længere tid.
Kort om lokalplaners bestemmelser om helårsbeboelse:
- Hvis en lokalplan bestemmer, at en bolig skal anvendes til helårsbolig, kan denne ikke anvendes til andre formål, men lokalplanen giver ikke bopælspligt.
Kort om fleksboligtilladelser
- Anvendelse af en helårsbolig som fritidsbolig kræver en fleksboligtilladelse.
- Kommunen kan indrette deres praksis ift. fleksboligtilladelser forskelligt.
- En fleksboligtilladelse giver mulighed for, at en helårsbolig kan anvendes som fritidsbolig og senere igen anvendes til helårsbolig uden krav om en landzonetilladelse. Der kan ikke gives fleksboligtilladelse, hvis det er i strid med en lokalplan (eller anden lovgivning).
Øvrige overordnede regler:
- I landzone kan en helårsbolig overgå til fritidsbolig uden landzonetilladelse (gælder dog ikke, hvis det er i strid med en lokalplan). En fritidsboligs overgang til helårsbolig kræver derimod landzonetilladelse.
- Ikke danske EU-borgere kan kun (uden tilladelse) erhverve fast ejendom, hvis de bosætter sig – eller driver erhverv.
Særligt for landbrugsejendomme
- Landbrug skal drives.
- En person skal have fast bopæl på en landbrugsejendom og skal reelt bo og overnatte i ejendommens stuehus. Ejer behøver ikke selv bebo landbrugsejendommen, men kan leje den ud til helårsbeboelse.
- Har man ejet en landbrugsejendom i ti år, er der ikke længere bopælspligt.