Mød en øbo: Ung tilflytter på Bjørnø

Man kan slet ikke lade være med at støde ind i hinanden i hverdagen

Af Lene Terkelsen

Da Maja Ibsen Brammer som nyuddannet designer flyttede til Bjørnø, tænkte hun: ”Hvis det ikke går, kan jeg bare flytte igen”. Men den holdning er blevet udfordret, efter hun er blevet en del af fællesskabet på øen, og nu håber hun på at finde et job, der kan kombineres med at blive boende.

Havet, menneskene og landskabet på Bjørnø en højsommerdag kan overbevise de fleste om ø-livets fortræffeligheder, og Maja Ibsen Brammer var da også udmærket godt klar over, at oplevelsen ville være en helt anden i november.

Alligevel blev hun stærkt fristet, da hun sammen med en veninde besøgte den lille sydfynske ø i sommeren 2023. Venindens storebror havde åbnet virksomheden ”Økobo”, der ikke blot var et økologisk landbrug og gartneri, men også et sted, hvor de involverede kunne bo og arbejde i en ny form for fællesskab, og han kunne tilbyde Maja et job på øen.

Så selvom Maja lige var flyttet i et nyt værelse hos nogle venner i Kolding, virkede det oplagt at gribe chancen, nu hvor hun lige var blevet færdig på Designskolen og alligevel stod uden arbejde.

– Der skulle ske noget nyt, og jeg havde det fint med at komme ud af byen. Øboerne virkede så imødekommende, og der var et job, så det kunne jo ikke gå helt galt, fortæller Maja, der oprindeligt stammer fra Ribe, hvor hun er vokset op på landet.

– Derfor var jeg heller ikke afskrækket af, at Bjørnø er et meget lille samfund i rolige omgivelser, forklarer hun.


Hvilke overvejelser gjorde du dig omkring at flytte til en ø, hvor du er afhængig af færgen?

– Vi har 17 minutters sejlads, og det er så kort en tur, at jeg ikke så det som en hindring. Tværtimod syntes jeg, at det var unikt, at når man var på øen, så havde man 30 mennesker, som helt selvfølgeligt ville være ens nye omgangskreds, fordi man alle var fælles om at bo på Bjørnø. Hvis jeg bosatte mig i Faaborg, ville det ikke på samme måde være givet, hvilke 30 mennesker, der ville komme ind i mit liv.


Hvad havde du af drømme og planer for ø-livet?

– Jeg er nok meget realistisk, og jeg havde ingen romantiske forestillinger om, at det bare ville være godt hele tiden. Men jeg så det som en mulighed, som jeg ville prøve af, og jeg tænkte: Hvis det ikke går, kan jeg bare flytte igen. Men jobbet gav en form for sikkerhed og mening med at være her. Til gengæld havde jeg ikke et sted at bo i starten, hvor jeg lånte nogle hytter og et gæsteværelse, men efter et stykke tid havde jeg både fundet et sted at bo og en kæreste på øen.


Hvad havde du af betænkeligheder ved at flytte til Bjørnø?

– Jeg vidste godt, at jeg gav afkald på en masse ting, når jeg ikke længere var tæt på mine venner og ved at flytte væk fra byen, sagde jeg også farvel til rigtig mange jobmuligheder. Det gjorde mig da også lidt i tvivl. Var det nu det rigtige at flytte herud og få et job i en virksomhed, der havde med landbrug at gøre? Burde jeg som nyuddannet i virkeligheden søge et job i en større, etableret designvirksomhed for at få den rigtige erfaring og kickstarte min karriere? Hvis jeg havde været mere sikker på, at jeg ville gøre karriere, var jeg nok have rykket til en storby, men med Økobo kunne jeg se et projekt, der på mange måder gav mening, og så måtte jeg prøve de muligheder af. Folk omkring mig var også meget begejstrede over mit nye ø-liv, som de synes lød superspændende.

Om Maja Ibsen Brammer

  • 28 år
  • Uddannet social designer fra Designskolen i Kolding
  • Flyttede til Bjørnø i sommeren 2023
  • Kæreste med Sveinur, der også bor på Bjørnø
  • Har i starten af 2024 været med til at arrangere ”Åben ø”-dag på Bjørnø og vil gerne sætte endnu flere initiativer i gang på øen i samarbejde med unge og gamle beboere
  • Er lige nu jobsøgende.

Der bor kun 30 mennesker på Bjørnø. En del af dem er yngre mennesker, der er flyttet til for at arbejde hos Økobo, mens andre af øens beboere har boet her i årtier. Øens by har kun to hovedgader, så det er her, man mødes, og folk myldrer uanmeldt ind hos hinanden i hverdagen.

– Man kan slet ikke lade være med at støde ind i hinanden i hverdagen. Det betyder ikke, at man ikke kan trække sig tilbage og være alene på nogle tidspunkter, men det er let at møde andre, hvis man har lyst. Den atmosfære kan jeg godt lide. Det hele er meget afslappet. Vi har fællesspisninger hver fjortende dag, og der er ret meget fællesskab i hverdagen. Selvfølgelig er det mindre i vinterhalvåret, hvor man ikke lige sidder ude på gaden, men så har vi fx arrangeret fælles biografture til Faaborg, fortæller Maja.


Hvordan er det gået med at holde kontakten til venner og familie?

– Efter jeg er flyttet til, har jeg da nogle gange tænkt, at det godt nok ligger langt fra Aarhus eller min familie i Ribe, men det betyder også, at jeg får noget længerevarende og mere fokuseret samvær med de mennesker, jeg nu engang besøger, og det har jeg lært at sætte pris på. Der er mange, som skriver til mig og spørger, om de må komme på weekend herovre. Jeg kommer jo ikke lige forbi og spiser aftensmad eller går en tur med dem, men i forvejen ville det kræve en anden planlægning, nu hvor vi er færdige med at studere, og mange får travlt med arbejde og familie.


Kunne du selv forestille dig at have familieliv på Bjørnø, hvor der fx ikke er børnehus og skole?

– Lige nu er det ikke aktuelt, men overordnet tror jeg, at det godt kunne lade sig gøre. Hvad jeg hører fra andre øboere, der har børn, så fungerer det fint med pasning og skole i Faaborg, og jeg tror, der er meget hjælp at få, hvis man fik børn her.

Få måneder efter Maja var flyttet til Bjørnø, foreslog formanden for øens beboerforening hende at stille op som ny formand. Maja takkede ja og blev valgt, og rollen har også været en vej til at lære endnu flere at kende.

– Der er en stor åbenhed blandt de ældre på øen i forhold til os unge, der er flyttet til. Generelt er noget af det, som, jeg oplever, der er meget unikt ved ø-liv, at man får venskaber på tværs af generationer. De fleste af dem, som jeg i dag er tæt med, er 60+. Det er nogle relationer, hvor man beriger hinanden på en anden måde end når man er sammen med ens jævnaldrende i samme livssituation. Vi har nogle andre samtaler, og jeg får virkelig stor glæde af deres erfaringer. Når man er i slutningen af 20’erne og har travlt med at fokusere på at etablere sig karrieremæssigt, socialt og med familieliv, kan man godt have en fornemmelse af, at man skal kunne det hele selv, og det er sundt at blive mindet om af nogle mennesker, som har levet et helt liv, at man ikke skal tro, at man behøver at klare det hele selv.


På hvilke punkter er dit ungdomsliv anderledes, end hvis du havde valgt at flytte til en større by?

– Hvis man bosætter sig på en lille ø, er det med at finde en kæreste ikke det nemmeste. For mit eget vedkommende er det heldigvis lykkedes, fordi der allerede var en herovre, som jeg synes var spændende, men jeg er sikker på, at mit liv havde set meget anderledes ud, hvis jeg fx var flyttet til Aarhus, hvor jeg kan se, at der er en helt anden kultur for at date.


Var du slet ikke nervøs for, at du som ung ville komme til at savne byen med natteliv og de muligheder, som er der?

– Jeg behøver faktisk ikke så meget fest mere, og jeg har det overraskende godt med at undvære klubber og barer, og så er der jo også fester her. De er lidt mere intime, og det kan jeg godt lide.

Efter et halvt år besluttede Maja sig for at stoppe med at arbejde i Økobo, fordi hun gerne ville bruge sin faglighed i endnu højere grad, og nu søger hun job. Allermest håber hun at finde et i pendlerafstand fra Bjørnø.

– Jeg er blevet udfordret på den holdning, jeg havde i starten om, at hvis ikke det var det rigtige, kunne jeg bare flytte igen, fordi jeg så hurtigt er blevet en del af et fællesskab. Vi er blevet en del af hinandens liv, og jeg ville være rigtig ked af at skulle flytte, efter at have mødt de her mennesker, siger Maja.


Hvordan mærker du allermest, at du bor på en ø?

– Udover det stærke fællesskab, som er her, så er det, når jeg er ved at komme for sent til færgen. Men det lærer man at køre efter. Når jeg skal have venner på besøg, minder jeg dem også altid om, at de skal time deres tur efter, hvornår færgen sejler. Men vi er forkælede på Bjørnø, fordi vi har så mange afgange, og sejltiden er så kort, og det er meget få gange, at jeg har følt mig begrænset af færgen. Selvfølgelig er det også lettere at gå til kor eller i svømmehallen, som jeg har været vant til i Kolding, men vi kan svømme i havet, og alle mulighederne er lige ovre på den anden side i Faaborg, så det kan stadig lade sig gøre.


Hvad er det sværeste ved at bo på en lille ø?

– Der er udfordringer her ligesom alle andre steder. I et lille samfund, kan der opstå konflikter, og nogle dage kan man ikke komme med færgen, fordi det blæser helt vildt. Om vinteren er det meget stille og vådt og koldt og mørkt. Det er det selvfølgelig også ovre i Faaborg, men her kan man godt nogle gange godt savne at mødes på café med vennerne. Så jeg er rejst lidt mere væk fra øen i vinterhalvåret og har besøgt venner og familie for at komme lidt væk. Det er helt klart anderledes end om sommeren, hvor man nærmest er bange for at tage herfra for at gå glip af noget af al det gode, der sker her.

Majas bedste råd til andre unge, der overvejer ø-liv

  • Vær åben for forskelligheder. Både i forhold til, hvad mennesker og områder kan tilbyde.
  • Gør plusser og minusser op. Ja, du giver afkald på en masse job-, fritids- og datingmuligheder, men overvej lige, hvilke muligheder du får til gengæld.
  • Drop frygten for at være alene. På en ø kommer du helt sikkert til at være mere i dit eget selskab, når du ikke bare kan sætte sig ind blandt en masse mennesker på en café med din computer, men det betyder ikke, at du er ensom eller går glip af en masse.
  • Vær klar til at investere dig selv i din nye omgangskreds. Tro ikke, at du bare kan gøre det halvhjertet.
© Copyright - Sammenslutningen af danske småøer