Når vi kører bilen ombord på færgen, sænker skuldrene sig

De boede i et nybygget parcelhuskvarter, og alt var helt igennem fint og praktisk. Villaen var i ét plan med gulvvarme, der var stisystemer til skole, flinke naboer, og Ane Kathrine havde efterhånden fået skabt den have, hun drømte om. Alligevel var det som om, der manglede noget.

– Intet ondt om det sted, vi boede før, men det var et praktisk valg, så da børnene blev større, blev det tydeligt for os, at vi ikke rigtig passede ind i kvarteret, forklarer Ane Kathrine.

– Vi ville gerne bo et sted, der var lidt mere spændende. Et sted, der havde lidt mere X-factor, supplerer Jakob, som blandt andet drømte om udsigt.

– Jeg havde et stort ønske om at kunne se ud over vand eller til marker og skov, og pludselig kunne vi få et hus med havudsigt her.

Men hvad fik jer til vælge Venø?

– Vi havde jo boet lige ovre på den anden side i 15 år, vores børn har gået i skole med venøbørn, vi havde venner på øen og er kommet her meget, og da vi begyndte at kigge på huse, blev vi ved med at vende tilbage til Venø. En ting var naturen og roen, men det var også tydeligt for os, at der var en fantastisk nærhed og sammenhængskraft på øen, siger Jakob.

En iagttagelse, der blev bekræftet, da de flyttede til øen.

– På Venø hjælper vi hinanden, og det har også betydet, at jeg har lært folk at kende – både ældre og yngre, som jeg måske ikke normalt ville opsøge. Men fordi vi har det tilfælles, at vi bor på en ø, hjælper vi hinanden, så lige meget, om jeg mangler en trailer eller et lift til vores datter til byen, så er det så let som at knipse at få det. Man spørger bare, siger Ane Kathrine.

Hvad overraskede jer mest ved at flytte hertil?

– Hvor meget det blæste. Vi bor på øens vestside med udsigt over lystbådehavnen, og lige da vi flyttede herover, var det oktober, og jeg syntes simpelthen, at det blæste forfærdeligt meget, men jeg talte med en lokal, der sagde: ”Det bliver bedre. Der kommer masser af gode dage”, og hun fik heldigvis ret, men når vi bor, hvor vi gør, så blæser det meget, siger Ane Kathrine.

Havde I slet ikke betænkeligheder ved at flytte til en ø?

– Det er klart, at man overvejer det, når man flytter med tre teenagebørn, men de behøvede ikke at skifte skole, og flere af deres klassekammerater boede her allerede. Selvfølgelig skulle de lidt tidligere op om morgenen for at nå i skole, og det blev også lidt mere bøvlet for dem, når de skulle have aftaler, men omvendt er de også så store, at de selv kan tage færgen, så det var ikke en stor bekymring, fortæller Jakob, der sammen med Ane Kathrine spurgte et vennepar, der boede på øen og også havde store børn, til deres erfaringer.

– Jeg ville simpelthen vide, hvor stort et problem færgen var. Vi vidste, at den sidste færge sejler ved midnat, og for 200 kroner ekstra kan man bestille en ekstrafærge kl. 01.45, men fungerede det, når nogen skulle i byen eller til fest? Nu ved vi, at man vænner sig til at tage afsted, så man kan nå den sidste færge, og så tager vi bare ind i byen og henter dem, hvis de ikke overnatter hos en veninde, og vi er jo heldige med mange færgeafgange og Danmarks korteste sejltur. Det ville have været noget andet, hvis det tog en time, og den kun sejlede to gange i døgnet, fortsætter Ane Kathrine.