Mød en øbo: Småbørnsfamilien på Avernakø

Her er plads til alt det, vi har gået og drømt om i København

Af Lene Terkelsen

Birgitte og Martin boede i et rækkehus i hovedstaden, og de ønskede at komme tættere på naturen, få mere plads og skabe et frit og trygt børneliv for deres lille søn, men de havde også en række betænkeligheder, inden de flyttede til Avernakø. Blev de trætte af færgen? Hvad med indkøb? Og hvordan skulle det gå, når sønnens institutionsplads befandt sig på fastlandet? Samtidig var deres bankrådgiver temmelig skeptisk i forhold til parrets planer. I dag bor familien i et bondehus fra 1850 og er i fuld gang med at realisere deres drømme, som blandt andet indeholder heste, en bærplantage og en skovhave.

Der var en del af Birgitte og Martins omgangskreds, der havde svært ved at forstå den beslutning, som parret traf i vinteren 2024.

– Vi var så privilegerede at bo i et lejet rækkehus med have i Brønshøj 20 minutter fra Rådhuspladsen, og vores venner kunne slet ikke forstå, hvorfor vi ville flytte fra sådan et sted, fortæller Martin.

Parrets første bankrådgiver havde også vanskeligt ved at se rationalet i at rykke til en lille ø og købe bolig.

– Hun syntes, det var meget risikofyldt, og det var nok også med til at gøre os lidt usikre, husker Birgitte.

Men Birgitte og Martin var klar til at forlade de eftertragtede rammer.

– Vi ville have højere til loftet, frisk luft og ingen naboer. Vi drømte om at bo tættere på enten skov, sø eller hav, og i forhold til vores søn kunne vi også mærke, at vi skulle væk fra byen. Når vi så ham lege hos sin mormor i Jylland, hvor der var plads til at boltre sig, var han et helt andet menneske. Han er et naturbarn, der gerne vil gå på opdagelse udenfor, og i Brønshøj havde vi kun et frimærke af en have, fortæller Martin.

Mange småbørnsfamilier vælger at flytte tæt på bedsteforældrene, men Birgitte og Martin søgte efter deres kommende hjem midt imellem Birgittes familie i Nordjylland og Martins i København.

– Vi har altid haft et ønske om at flytte til Sydfyn på grund af landskabet, som er noget helt særligt Det er kuperet, og for mig var bakkerne vigtige. Vi kiggede rigtig længe på huse og jobs på Sydfyn – ikke bare på øerne, men vi kunne ikke rigtigt se, hvordan vi kunne få det hele til at gå op med job og logistik, siger Birgitte.

Avernakø

  • Ligger i det sydfynske farvand ud for Faaborg.
  • Den direkte sejltid til Faaborg er 30 min, og når færgen sejler via Lyø, er sejltiden 70 min.
  • Øen har 107 beboere, heraf en del børnefamilier.

Læs mere om Avernakø.

Men hvorfor valgte I at flytte netop til Avernakø?

– Vi kendte et par, som var flyttet til øen. Når vi besøgte dem, jokede de tit med, at vi skulle flytte herover, og det blev lidt en spirende drøm, men vi havde mange overvejelser omkring, hvorvidt det kunne lade sig gøre rent praktisk. Hvor meget tid ville vi fx komme til at bruge ombord på færgen og på at vente på færgen? Omvendt har vi også tidligere boet på en ø i Grønland, hvor det krævede mange timers transport og en overnatning i den nærliggende by at komme videre, så vi følte egentlig ikke, at en halv times sejlads med direkte færge, var særligt besværligt, men vi havde også en del betænkeligheder, fortæller Birgitte, og Martin supplerer:

– Der var sådan nogle praktiske ting omkring indkøb, institution til vores søn og vores arbejde, men det var også spørgsmål omkring fritiden, hvor vi overvejede, hvordan det ville være med foreningsliv, cafeer og biograf, som lige pludselig ikke var i nærheden.

Undervejs i jagten på den rigtige bolig, skiftede Birgitte og Martin bank, og beslutningen kom også til at betyde noget for deres mod og handlekraft.

– Vores første bankdame var ved at skræmme os helt væk med al sin snak om risikoejendomme og sin tvivl på, at realkreditinstituttet ville låne os penge, men det passede jo ikke, fortæller Martin.

– Når man taler med en bank i storbyen, så har de tit et helt andet syn på, hvad der kan lade sig gøre, og vi skiftede til en rådgiver, der sidder i en mindre bank i en lille kystby, og hun kunne se nogle helt andre muligheder end vores bank i København, siger Birgitte.

Om familien

  • Birgitte Kortegaard Danielsen (33 år), kandidat i geografi og ph.d.-studerende ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
  • Martin Nielsen (39 år), Havbiolog, ansat i et barselsvikariat i Miljøstyrelsen i Faaborg.
  • Arthur Emil (3 år) går i børnehave i Faaborg.
  • Flyttede til Avernakø i februar 2024.
  • Parret driver hobbyvirksomheden ”A Piece of Nature”, der bl.a. sælger eksotiske planter.

Hvilke overvejelser gjorde I jer om jeres arbejdssituation?

– Vi har hele tiden stået i et limbo, hvor vi har spurgt os selv, om det skulle være jobbet eller huset, der kom først. Det var svært at se, hvilken rækkefølge, der gav mest mening, men pludselig gav det sig selv, fordi der dukkede et job op for mig i Miljøstyrelsen i Faaborg, og Birgitte kunne som ph.d.-studerende godt få det til at gå op, fordi hun kan arbejde hjemmefra meget af tiden, siger Martin.

– Det job føltes som et vink med en vognstang om, at vi skulle gøre det, tilføjer Birgitte, og Martin supplerer:

– Men min stilling er et barselsvikariat, så den var også lidt et sats at flytte efter. Omvendt ville vi sidde billigere i det på Avernakø, hvis jeg skulle blive arbejdsløs her, sammenlignet med i Brønshøj, og vi tror på, at jobbet nok skal komme. Om det så er i Faaborg, Svendborg eller Odense, så løser det sig, siger Martin, der sammen med Birgitte driver hobbyvirksomheden ”A Piece of Nature”, der bl.a. sælger eksotiske planter.

– Og det er da også en fremtidsdrøm, at der kan være en deltidsstilling i virksomheden, så vi skal mindre fra øen for at arbejde, siger Birgitte.

Birgitte og Martin er flyttet ind i et bondehus med en stor lade, som parret bruger til deres hobbyvirksomhed ”A Piece of Nature”, der bl.a. sælger eksotiske planter og dyr. Der hører også halvanden hektar have til huset, og den har parret store planer for. Huset kom aldrig til salg hos en ejendomsmægler, men via nogle venner, der boede på øen, fik parret formidlet kontakt til sælgerne.

I havde også betænkeligheder omkring færgen, inden I flyttede til, hvordan fungerer det i praksis?

– Det viser sig, at færgen er det samlingspunkt, hvor man udveksler nyheder eller taler med de andre, men man kan også sagtens sætte sig hen og ikke være social. Der er borde og stikkontakter allevegne, så man kan også bare sætte computeren i og arbejde den halve time, siger Birgitte.

– Vi er blevet positivt overrasket. Den sejler til tiden og personalet er megahjælpsomt – også i forhold til varer fra nettet og til og fra vores virksomhed, hvor det faktisk er nemmere, end da vi boede i København, siger Martin.


Og hvad med indkøb?

– Allerede inden vi flyttede til Avernakø, havde vores venner fortalt os, at øens købmand var ret velassorteret, og det viste sig at være rigtigt. Man kan også bestille fx måltidskasser, så det med at købe ind er ikke noget problem, siger Martin.


Hvad er det for et samfund, I er blevet en del af?

– Da vi flyttede hertil, kom vores naboer og alle børnefamilierne fra øen forbi med blomster eller kort, og de gav alle sammen udtryk for, at vi bare skulle bede om hjælp eller spørge, hvis der var noget, vi havde brug for eller var i tvivl om. Jeg kan mærke, at det er et meget trygt fællesskab. Man kender dem, man har omkring sig og snakker over hækken. Vores nye venner kommer lige forbi til en kop kaffe, når de har været på legepladsen – uden at det er aftalt på forhånd, siger Birgitte.

Hvordan går det med at holde kontakten til venner og familie, som bor langt væk?

– Vi tænkte en del over det inden, men i og med at vi har et lille barn, så er det i forvejen begrænset, hvor meget tid man har til at være sammen med andre. Jeg har en rigtig god ven, som også boede i København, og vi talte tit om, at selvom vi boede fem minutter væk fra hinanden, var det jo ikke fordi vi så hinanden hver weekend. Så jeg tror, at det meget er tanken om at flytte væk, der kan virke skræmmende, men reelt tror jeg ikke, at det gør den store forskel. Nu kan vi ikke lige invitere til aftensmad, men omvendt så har besøgene en helt anden kvalitet, fordi folk er nødt til at overnatte, og derfor er man mere sammen, siger Martin.

Avernakø har ikke nogen børnehave eller vuggestue, og ø-børnene tager derfor færgen i selskab med en af deres forældre hver morgen for at blive afleveret i børnehuset i Faaborg. Her bliver de passet, indtil et par af pædagogerne tager med dem retur til øen, så de er hjemme kl. 15.15. En kommunal følgeordning, som flere forældre fra øen havde fortalt Birgitte og Martin fungerede rigtigt fint. Alligevel havde de deres betænkeligheder.

– Arthur Emil skulle både flytte, starte i børnehave og være en del af følgeordningen, og det har vi været ret bekymrede for. Det er heldigvis gået over al forventning. Nok også fordi ø-børnene har ret korte dage, så de bliver hentet af pædagogerne allerede kl. 13.30, hvor pædagogerne cykler dem i ladcykler hen for at hente skolebørnene, inden de tager færgen hjem sammen, og det hele er meget roligt og trygt. Også fordi der er tre pædagoger til ni børn, så vi kan se, at der er tid til lige at lægge armen omkring en af de små eller fordybe sig i en snak med skolebørnene, fortæller Birgitte.

Pædagoger følger børn på færgen

Avernakø har ingen skole eller institutioner, så øens børn sejler til Faaborg, hvor de går i vuggestue, børnehave og skole. Igennem de senere år er flere småbørnsfamilier flyttet til Avernakø, og det har fået Faaborg-Midtfyn Kommune til at genoptage en ordning, hvor tre faste pædagoger fra børnehuset i Faaborg tager ø-børnene med hjem til øerne efter endt skole- og pasningsdag. Tilbuddet gælder for alle børn fra vuggestue til og med 5. klasse. Pædagogerne cykler børnene på ladcykler ned til færgen, hvorefter de sammen tager færgen og afleverer børnene, når færgen anløber Avernakø Havn kl. 15.10.

Så hvad har vist sig at være det mest udfordrende ved at være børnefamilie på en lille ø?

– At deltage i sport og idrætsforeninger. Vi er begge børn af foreningslivet, og vi gik til svømning og badminton i Brønshøj, og den kærlighed til idrætsforeningerne ville vi gerne give videre til vores søn, men der har vi måttet indse, at når den sidste færge går fra Faaborg kl. 18.00, så er foreningsliv og sport på fastlandet ikke en mulighed, og her på øen er det ret begrænset, hvad man kan gå til. Det er nok det største afkald, vi har måttet lide, og det gør også en lille smule ondt, siger Martin.


Er I omvendt begyndt at dyrke nye interesser eller sider af jer selv, efter I er flyttet hertil?

– Vi har store ambitioner for vores have. Der er plads til både dyr, drivhuse, en skovhave, en køkkenhave og en bærplantage, fortæller Birgitte, og Martin uddyber:

– Her er plads til alt det, vi har gået og drømt om i København, hvor vi havde en have på ti gange ti meter. Vi vil gerne selv dyrke vores grøntsager, Birgitte skal have heste, og vi vil også gerne have høns og får. Nu har vi pludselig mulighederne for at prøve de drømme af.


Hvad er den største forskel for jer som familie sammenlignet med jeres liv i Brønshøj?

– Tempoet er et helt andet her. Der er en anden ro, som kommer lige så snart man går ombord på færgen, siger Martin, og Birgitte supplerer:

– Det er slet ikke lige så stresset som før. Selvfølgelig havde vi også et godt liv i København, men sammenlignet med det mindre samfund, vi nu er en del af, virker det hele mere fredeligt og trygt. Også for vores søn. Han ved, hvem der sidder i den grønne traktor, og han genkender huse og mennesker, når vi kører forbi. Det er en verden, som han kan overskue, og det er fantastisk at se, hvordan han har taget den til sig. Det hele er også meget nemmere nu, hvor vi bare åbner døren, og så kan han løbe ud i underbukser og gummistøvler, hvis han har fået øje på noget i haven.

Birgitte og Martins råd til andre børnefamilier, der drømmer om ø-liv

  • Book et weekendophold. Lej et airbnb og få en fornemmelse af ø-livet – også det, der udfolder sig udenfor højsæsonen.
  • Tal med andre børnefamilier, der bor på øen. Spørg til hverdagen. Hvilke plusser og minusser oplever de? Hvordan trives de og deres børn?
  • Tag ud for at se på huse. Besøg potentielt interessante boliger i stedet for kun at se dem på nettet. Man får en helt anden fornemmelse ved fysisk at være der.
  • Deltag i arrangementer. Mød beboerne til den årlige festival på øen, havnefesten eller et andet arrangement på øen. I er garanteret velkomne.
  • Vælg en velvillig bank. Hvis bankrådgiveren har nej-hatten på og ikke kan forstå dine drømme, så snak med en anden. Tag aldrig et nej for et nej.
  • Prøv det af. I kan altid flytte igen, og det værste der kan ske er, at I kommer til at sælge huset eller leje det ud.
© Copyright - Sammenslutningen af danske småøer