Energi- og bæredygtighedsplaner for de små øer
Skal jeres ø have en energi- eller bæredygtighedsplan?
Energiplaner kan omfatte mange ting: lige fra udskiftning af oliefyr eller brændeovne, energirenoveringer og klimaregnskaber til problematikker om manglende bredbånd og diger, der skal vedligeholdes – listen kan være lang!
Har I på jeres ø interesse i at arbejde med energi og bæredygtighed? Så er muligheden der nu for at få hjælp og sparring.
Ø-sammenslutningen og Samsø Energiakademi samarbejder i et nyt projekt, kaldet Øerne – aktivering gennem viden og indsigt, om at hjælpe øerne med at lave lokale energiplaner og finde praktiske løsninger på tidens klimaudfordringer.
I projektet tilbydes øerne besøg fra Samsø Energiakademi, hvor de emner den enkelte ø vil arbejde med tages op.
Se mere i invitation til at deltage i projektet her på siden.
Hvis I har spørgsmål eller vil være med i projektet så kontakt Henrik Ostenfeldt på Samsø Energiakademi på mail : ho@energiakademiet.dk
Deadline for henvendelse er 1. juni 2020 og der kan deltage 5-7 småøer.
Projektet kan følges her: Aktivering gennem viden og indsigt
Webinar om energiplan
torsdag d. 28. maj kl. 20:00 – 21:30
Hvad er en energiplan – og hvad kan du bruge den til på din ø?
Det spørgsmål kan du få svar på til et webinar
torsdag d. 28. maj kl. 20:00 – 21:30
Program:
- Velkomst ved direktør på Energiakademiet Søren Hermansen
- Oplæg ved teknisk chef på Samsø Kommune Søren Stensgaard om hvordan en energiplan proaktivt kan bruges på en ø
- Q & A
- Borgermøder og – involvering ved Søren Hermansen
- Præsentation af øerne i projektet ved Henrik Ostenfeldt
- Afrunding ved Søren Hermansen
Vel mødt!
Se invitation til at deltage i projektet og få hjælp og sparring fra Samsø Energiakademi her:
Øerne brev fra SE