Småøerne 50 år

– der er stadig meget at kæmpe for

Gennem fem årtier har Sammenslutningen af Danske Småøer arbejdet for at bevare helårslivet på Danmarks mindste beboede øer. Lørdag den 25. maj fejres jubilæet på Strynø, og ét bestemt emne bliver helt sikkert debatteret denne dag.

De kommer fra øerne i Limfjorden, fra hele Det Sydfynske Øhav, fra Smålandshavet og fra øer i resten af landet. Når øboere mødes til fejring af 50-års jubilæum for Sammenslutningen af Danske Småøer lørdag den 25. maj på Strynø samles de på netop den ø, hvor det hele startede tilbage i 1974.

Dengang var de små danske øer under pres, og derfor stiftede ildsjæle fra øerne den forening, der fem årtier senere er en stærk politisk interesseorganisation.

I dag tæller Sammenslutningen af Danske Småøer 27 øer, der alle har det tilfælles, at de har mindre end 1.200 beboere, ikke har en bro til fastlandet og ikke er egen kommune eller privat- eller statsejede.

Alle øerne (lige på nær Mandø) er afhængige af færgerne, som da også stensikkert bliver et samtaleemne til jubilæumsreceptionen på Strynø, forventer formanden for Ø-sammenslutningen, Kirsten Sydendal, der selv bor på Fejø.

– Færgerne er vores livsnerve, og de er forudsætningen for, at beboere og turister kan bo på og besøge de helt unikke kultur- og naturperler, som de danske småøer er, siger Kirsten Sydendal, der glæder sig til at fejre jubilæet.

– Når vi ser 50 år tilbage, kan vi glæde os over mange sejre, men der er stadig masser at kæmpe for. Lige nu skærer mange kommuner dybt i budgetterne til færger, og det går ud over befolkningstallet på øerne. Vi oplever, at der er rigtigt mange, som har opdaget øernes helt unikke natur, tryghed, ro og fællesskaber og gerne vil flytte ud til os, men aktuelt mangler vi lejeboliger, som vi kan tilbyde til de mange interesserede, og det er også et af vores indsatsområder, fortæller formanden.

Øernes politiske talerør
Sammenslutningen af Danske Små­øer er høringsberettiget i en lang ræk­ke statslige, regionale og kommunale sager og har sæde i for­skellige embedsmandsudvalg. Som noget helt unikt har de små øer sit eget underudvalg i Folketinget, “Ud­valget for Småøer”, hvor Ø-sammen­slutningen mødes to-tre gange om året med repræsentanter fra Folketin­gets partier.

– Vi holder fast, og vi står sammen, for det er i høj grad værd at kæmpe for de små øer, der har en så stor kulturel, historisk, naturmæssig, men også økonomisk betydning for Danmark, siger Kirsten Sydendal med henvisning til de mange 100.000 danske og udenlandske turister, der hvert år gæster småøerne.

I anledning af jubilæumsåret deltager Sammenslutningen af Danske Småøer i en række folkemøder landet over. Man kan møde øboerne på Skivemødet, Madens Folkemøde, Provinsens Folkemøde, Folkemødet på Bornholm, Klimafolkemødet og Kulturmødet.

FAKTA

Om jubilæumsreceptionen:

  • Hvornår? maj kl. 14.30 – 16.30
  • Hvor? Ø-havets Smakke og Naturcenter, Strynø
  • Hvem? 150 inviterede øboere, politikere, embedsfolk og repræsentanter fra forskellige organisationer
  • Hvad sker der i løbet af dagen? Strynø Revyen giver et nummer ved ankomst med færgen denne eftermiddag. På Smakkecenteret er det receptionsbuffet med specialiteter fra de 27 småøer. Trioen Høj Sø synger og spiller nye sange om ø-livet.

Journalister og fotografer er meget velkomne på dagen, hvor der vil være gode interview- og billedmuligheder. Kontakt Ann-Britt Nørgaard på mobil: 28 83 70 90 – så hjælper vi med at finde kilder mm.

 

Historien bag foreningen
I starten af 1970’ern var småøerne under voldsomt pres fra bl.a. kom­munesammenlægningen i 1970, hvor små­øerne gik fra at være selvstændige sogneråd til at blive en del af de større fastlandskommuner.  I 1973 udgav Miljøministeriet „Det første Notat vedr. Det offentliges Politik for De Små Øer“, som af øboere hurtigt blev døbt „Det sorte Notat“. Notatet afskrev stort set overlevelsesmulighederne for alle øer med under 500 indbyggere.  Kendskabet til notatet blev blandt andet spredt til øboerne via DR-journalisten Gytte Rue og den 24. marts 1974 blev Ø-sammenslutningen stiftet.

Allerede i maj 1974 blev den nystiftede forening budt til møde hos miljøminister Holger Hansen, og øboerne talte deres sag godt. Ministeren tilkendegav, at man burde lægge „Det sorte Notat“ bag sig, og nogle år efter, blev „Andet Notat vedr. Det offentliges Politik for De Små Øer“, som var udarbejdet i samarbejde med Ø-sammenslutningen, udgivet. Dette notat slog fast, at øerne burde bevares som levende samfund, og at stat, amt og kommune burde gå sammen om at støtte færgedriften til småøerne.

Far og søn

Traktor på Avernakø

Vigtige resultater igennem 50 år

  • 1975: Den første driftsstøtte til færger indføres som en midlertidig ordning.
  • 1981: Folketingets Ø-kontaktudvalg bliver etableret, som et særligt uofficielt udvalg, der holder kontakt mellem Ø-sammenslutningen og Folketingets medlemmer.
  • 1980: De små øer udpeges som egnsudviklingsområder.
  • 1984: 1. januar træder ø-støtteloven i kraft. Loven sikrer bl.a., at den midlertidige støtte til færger bliver permanent. Derudover indeholder loven et årligt tilskud til at drive Ø-sammenslutningens sekretariat.
  • 1988: Småøernes Færgeselskaber dannes.
  • 1990: De danske småøer godkendes som udviklingsområder i EU.
  • 2001: Folketinget indfører gratis færgesejlads til øboere, deres cykler og handicapbiler.
  • 2007: Småøerne får deres egen LAG-forening under Landdistrikts- og Fiskeriudviklingsprogrammet.
  • 2011: Folketinget nedsætter et nyt stående udvalg: ”Udvalget for Landdistrikter og Øer”. På grund af småøernes særlige vilkår bliver der oprettet et underudvalg: ”Udvalget for Småøer”.
  • 2016: Folketinget afsætter midler til nedsættelse af færgetakster i 46 uger om året efter det såkaldte landevejsprincip.
  • 2024: Folketinget afsætter yderligere 51 millioner kroner til landevejsprincippet med ønsket om, at det skal implementeres året rundt.