Evaluering af gratis færge til øerne i 2021
Spørgeundersøgelse målrettet ø-repræsentanter og virksomhedsejere i forbindelse med sommerpakken 2021
Igen i 2021 blev der i den politiske “sommerpakke” tildelt midler til de danske indenrigsfærger til gratis færgesejlads til gående passagerer, cykler og handicapbiler inden for perioden juli, august og september måned.
I 2020 blev regeringens hjælpepakke til øerne en gave med visse udfordringer, fordi gratisperioden var fastlagt i juli, hvor der i forvejen var pres på færger og turisterhverv. Men i 2021 var der mulighed for lokal tilrettelæggelse og for at kunne placere gratisperioden i månederne juli, august og september.
Sammenslutningen af Danske Småøer har spurgt ø-repræsentanter og ø-virksomheder om deres oplevelse med gratis færger i juli, august og september i 2021, og meldingen er klar: Der har de fleste steder været væsentligt flere gæster end normalt, og det har bl.a. resulteret i større omsætning og øget synlighed.
Find rapporten her: Evaluering af gratis færge 2021
Oversigt over antal passagerer, der har sejlet gratis med de enkelte færger under ordningen i 2021 (kilde: Transportministeriet): Antal passagerer i 2021