Er der midler nok til fuldt landevejsprincip?

I Sammenslutningen af Danske Småøer er vi naturligvis meget glade for, at der i finansloven for 2024 er afsat flere midler til at implementere det fulde landevejsprincip på ikke brofaste øer. Det er overordentligt glædeligt, at færgedriften til øerne prioriteres højt.

Vi er også glade for at konstatere, at Indenrigsministeriet indtil videre fastholder princippet om, at man lokalt kan tilrettelægge fordelingen af tilskuddet.
Fx hvordan man fordeler tilskuddet på biler, gående passagerer, cykler osv. For nogle øer er det nemlig overordentlig problematisk, hvis en meget lav takst på biler betyder, at mange flere end i dag tager bilen med til øen. Der er på mange øer meget smalle veje, ingen oplagte pladser til parkering, øerne er omfattet af naturområdezoner, strandzoner og lokalplaner etc.

Flere øer ønsker simpelthen ikke mere biltrafik end i dag, da trafiksikkerheden for bløde trafikanter er et af øens tiltrækningsmuligheder for både fastboende og turister. Øer, der i dag reelt er bilfri (bl.a. Tunø, Bjørnø, Hjortø, Birkholm, Anholt), bør kunne sikres denne praksis også fremover.

Omvendt er der større øer med længere afstande (fx Fur, Orø, Sejerø, Fejø m.fl.), hvor det er mere oplagt at medbringe bil, og hvor lokalbefolkningens pendlere og erhvervsliv vil have stor fordel af at få en bil billigt over med færgen. Til gengæld kan pendlere på disse øer risikere at opleve manglende plads på færgen, hvis ikke taksten kan justeres i fx sommerperioden.

Alle disse udfordringer kan løses ved lokal tilrettelæggelse af taksterne, en mulighed vi derfor bakker op om.

Grundtakst på gående passagerer
I den eksisterende landevejsprincip-ordning er der lagt en grundtakst ind på ca. 22 kr. pr. gående passager. Ved et fuldt landevejsprincip medfører grundtaksten, at gående passagerer til øer med kort sejlafstand betaler en væsentligt højere pris for at komme med færgen end taksten for en bil.

Et eksempel: I følge den nuværende udregningsmetode i landevejsprincippet, hvor der indgår en grundtakst, vil en returbillet til Aarø med bil koste knap 10 kr., mens en personbillet vil koste ca. 25 kr.  Uden grundtaksten ville passagertaksten være 3,50 kr.

Hvis der fremover stadig skal regnes med en grundtakst, mener Sammenslutningen af Danske Småøer, at det bør overvejes om den i stedet skal ligge på biler og andre motoriserede køretøjer.

Er der afsat midler nok?
Det skal generelt sikres, at kommunerne kompenseres tilstrækkeligt for de driftsudgifter, de rent faktisk har til færgedriften ift. de færre indtægter de vil få med et fuldt implementeret landevejsprincip.

Vi er med andre ord bekymrede for, om der er afsat penge nok i finansloven til en reel gennemførelse af landevejsprincippet. I den hidtidige ordning (landevejsprincip i 46 uger om året) oplever vi for flere færgeruter, at midlerne i de 46 uger, der allerede skulle være sat midler af til, ikke rækker til nedsættelse af taksterne i et omfang svarende til et reelt landevejsprincip.

Takststigninger og brændstoftillæg
I det seneste år har de fleste færgeruter oplevet en takststigning begrundet i besparelser i kommunen og i øgede brændstofpriser. Prisstigningerne har nogle steder været meget markante og på en enkelt overfart var den på mere end 60% i 2023.

Hvordan forhindres en situation, hvor staten giver tilskud til at nedsætte taksterne, parallelt med at kommunen indfører en takststigning, for at dække øgede driftsudgifter?

Fra øboernes side vil vi gerne understrege, at hvis alternativet til takststigning for en kommune er at skære i afgange eller sammenlægge færgeruter, så er dette alternativ endnu værre for øerne end højere takster.

Landevejsprincippet virker

Det har Indenrigsministeriet selv fastslået i en rapport udgivet i 2022, der evaluerer den nuværende tilskudsordning til passager- og godstrafik til landets småøer.

Siden Landevejsprincippet blev lanceret i august 2016 med midler til at sænke færgepriserne i 46 uger om året, har Ø-sammenslutningen dog gjort opmærksom på, at midlerne ikke rakte til den forventede prisreduktion.

Vi ser derfor frem til en tilbagemelding fra kommunerne på, om de ser sig i stand til i 2024 at gennemføre landevejsprincippet med det nye tilskud.