Skal din ø have en “Find Vej” rute?

Onlinemøde den 24. oktober kl. 16.00 – 17.00

Dansk Orienteringsforbund arbejder lige nu på et projekt, hvor de vil oprette ”Find Vej” ruter rundt omkring i Danmark.

De har tilbudt at inkludere vores øer, hvis vi gerne vil være med.

Det kan være en rigtig god mulighed for at få en ny attraktion på øen for både øboere og gæster.

Lige nu er der oprettet ruter på Baagø og på Fur.

Dansk Orienteringsforbund står for at planlægge ruterne (i samarbejde med øen). De står også for skiltning, tilladelser til skiltning, kort osv.

Beboerforeningen på øen skal dog selv stå for vedligehold (f.eks. reparere skilte etc.)

I den forbindelse inviterer vi til:

Informationsmøde om Find Vej ruter på småøerne

Det er et onlinemøde og det finder sted torsdag den 24. oktober fra kl. 16.00 til 17.00

Program

  • Velkomst ved Sammenslutningen af Danske Småøer
  • Præsentation af Find Vej projektet og erfaringer fra Fur og Baagø ved udviklingskonsulent i Dansk Orienteringsforbund Johanne Gydesen
  • Spørgsmål og kommentarer fra deltagerne

Tilmelding er ikke nødvendigt
Vær opmærksom på, at mødet bliver optaget og at optagelsen lægges på hjemmesiden

Link til mødet:
Deltag i mødet nu