Mød en øbo: Tilflytterfamilien med store børn

Når vi kører bilen ombord på færgen, sænker skuldrene sig

Af Lene Terkelsen

Godt nok er job og skole på den anden side af fjorden, men for Ane Kathrine og Jakob Thorgård var beslutningen om at rykke til Venø sammen med deres tre teenagedøtre det rigtige valg. ”Det føles som om, at weekenden er lidt længere, efter vi er flyttet herover”, siger Ane Kathrine, der ellers har fået travlt som deltidsiværksætter på øen.

De boede i et nybygget parcelhuskvarter, og alt var helt igennem fint og praktisk. Villaen var i ét plan med gulvvarme, der var stisystemer til skole, flinke naboer, og Ane Kathrine havde efterhånden fået skabt den have, hun drømte om. Alligevel var det som om, der manglede noget.

– Intet ondt om det sted, vi boede før, men det var et praktisk valg, så da børnene blev større, blev det tydeligt for os, at vi ikke rigtig passede ind i kvarteret, forklarer Ane Kathrine.

– Vi ville gerne bo et sted, der var lidt mere spændende. Et sted, der havde lidt mere X-factor, supplerer Jakob, som blandt andet drømte om udsigt.

– Jeg havde et stort ønske om at kunne se ud over vand eller til marker og skov, og pludselig kunne vi få et hus med havudsigt her.


Men hvad fik jer til vælge Venø?

– Vi havde jo boet lige ovre på den anden side i 15 år, vores børn har gået i skole med venøbørn, vi havde venner på øen og er kommet her meget, og da vi begyndte at kigge på huse, blev vi ved med at vende tilbage til Venø. En ting var naturen og roen, men det var også tydeligt for os, at der var en fantastisk nærhed og sammenhængskraft på øen, siger Jakob.

En iagttagelse, der blev bekræftet, da de flyttede til øen.

– På Venø hjælper vi hinanden, og det har også betydet, at jeg har lært folk at kende – både ældre og yngre, som jeg måske ikke normalt ville opsøge. Men fordi vi har det tilfælles, at vi bor på en ø, hjælper vi hinanden, så lige meget, om jeg mangler en trailer eller et lift til vores datter til byen, så er det så let som at knipse at få det. Man spørger bare, siger Ane Kathrine.


Hvad overraskede jer mest ved at flytte hertil?

– Hvor meget det blæste. Vi bor på øens vestside med udsigt over lystbådehavnen, og lige da vi flyttede herover, var det oktober, og jeg syntes simpelthen, at det blæste forfærdeligt meget, men jeg talte med en lokal, der sagde: ”Det bliver bedre. Der kommer masser af gode dage”, og hun fik heldigvis ret, men når vi bor, hvor vi gør, så blæser det meget, siger Ane Kathrine.


Havde I slet ikke betænkeligheder ved at flytte til en ø?

– Det er klart, at man overvejer det, når man flytter med tre teenagebørn, men de behøvede ikke at skifte skole, og flere af deres klassekammerater boede her allerede. Selvfølgelig skulle de lidt tidligere op om morgenen for at nå i skole, og det blev også lidt mere bøvlet for dem, når de skulle have aftaler, men omvendt er de også så store, at de selv kan tage færgen, så det var ikke en stor bekymring, fortæller Jakob, der sammen med Ane Kathrine spurgte et vennepar, der boede på øen og også havde store børn, til deres erfaringer.

– Jeg ville simpelthen vide, hvor stort et problem færgen var. Vi vidste, at den sidste færge sejler ved midnat, og for 200 kroner ekstra kan man bestille en ekstrafærge kl. 01.45, men fungerede det, når nogen skulle i byen eller til fest? Nu ved vi, at man vænner sig til at tage afsted, så man kan nå den sidste færge, og så tager vi bare ind i byen og henter dem, hvis de ikke overnatter hos en veninde, og vi er jo heldige med mange færgeafgange og Danmarks korteste sejltur. Det ville have været noget andet, hvis det tog en time, og den kun sejlede to gange i døgnet, fortsætter Ane Kathrine.

Om familien

  • Ane Kathrine Thorgård (47 år), sundhedsplejerske (deltid) i Struer Kommune og indehaver af ”Venø Urtehave”.
  • Jakob Thorgård (48 år), gymnasielærer på Struer Gymnasium.
  • Parret har døtrene Therese (21 år), Maja (20 år) og Benedicte (17 år).
  • Flyttede til Venø i oktober 2019 fra et parcelhuskvarter i Bremdal.

Døtrene var 12 år, 15 år og 16 år, da familien flyttede, og Ane Kathrine og Jakob besluttede fra starten, at ø-livet ikke skulle betyde begrænsninger for deres børn.

– Vores piger skulle ikke gå til færre aktiviteter end deres kammerater, fordi vi flyttede til Venø, så der har helt klart været nogle flere køreture til fodbold, gymnastik og håndbold, da de var mindre, for her på øen er der kun en lille idrætsforening. Det er selvfølgelig en lille smule mere bøvlet, end hvis vi havde boet der, hvor vi boede før, men det har løst sig, og vi er jo i Vestjylland, så man må indstille sig på at køre lidt for at komme til tingene – også selvom man ikke bor på en ø, siger Jakob.

Flere af klassekammeraterne boede allerede på Venø, så der var flere unge på øen, og i dag er alle tre døtre glade for, at familien valgte ø-livet.

– Selvfølgelig skulle de lige sunde sig i starten, især den ældste, men de kunne ret hurtigt se det fede ved at være Venø-barn. Her er utroligt mange arrangementer, og børnene leger og hygger sig på kryds og tværs af alder. De store tager sig af de små, og det er et helt andet fællesskab her, for inviterer man én, så inviterer man alle til at være med til rundbold, siger Ane Kathrine.

Både hun og Jakob arbejder i Struer, som er den by, Venøfærgen sejler til, og begge har beholdt deres job som hhv. sundhedsplejerske og gymnasielærer, da de blev øboere.

Hvordan fungerer pendlerlivet?

– Vi er privilegeret på Venø med en kort færgetur og mange afgange. Jeg kan rulle ud ad indkørslen kl. 7.35 og stå i klassen og være klar til at undervise kl. 8.00. Det er da sket, at vi er blevet et par timer forsinket om morgenen, fordi den er blevet aflyst, eller man ikke kunne komme hjem om eftermiddagen, men det er sket ganske få gange, siger Jakob, og Ane Kathrine tilføjer:

– Man lærer jo også at tjekke vejrudsigten. Vi kigger på storm- og vandstandsprognoser, så vi ved, om vi skal tage af sted noget før eller sørge for at være på fastlandet eller øen på et bestemt tidspunkt.

Et år efter, familien flyttede til Venø, begyndte Ane Kathrine at sælge lidt urtesalt fra udhuset i familiens have, som hun havde anlagt, da de flyttede ind.

– Jeg elsker alt med haver, og når man har en flot have, så er det bare fedt, hvis der er nogen, som gider at komme og se den, og måske havde jeg fra starten en drøm om noget med en lille butik eller en vejbod, men jeg havde absolut ikke lagt en forretningsplan. Så kom der lidt marmelade til, og nogle genbrugsting. Første sommer fik jeg hele tiden udsolgt, og jeg kunne slet ikke nå at lave alt den marmelade, jeg kunne sælge, og så greb det om sig. Jeg synes også, at det kunne være sjovt at lave lidt sæbe og creme og brygge øl og lave saft, sennep og morgenbrød. Lige pludselig så blev produktionen så stor, at jeg ikke længere kunne stå i mit eget køkken, og min omsætning blev så stor, at jeg skulle momsregistreres, så pludselig blev vi nødt til at bygge et køkken og bruge tid på at lave regnskab, fortæller Ane Kathrine.

Men selvom hun nu kan kalde sig indehaver af virksomheden ”Venø Urtehave”, så bliver Ane Kathrine ved med at arbejde som sundhedsplejerske i Struer.

– Jeg kan godt lide mit job og min faste løn, og jeg har også lidt svært ved at se, hvordan jeg skulle kunne leve af forretningen i vinterhalvåret. Jeg er heller ikke interesseret i at levere produkter til engros, for produkterne og besøget hænger sammen for mig, og jeg vil ikke lave en senneps- eller saftevandsfabrik. For mig er det sjove at brede sig over flere ting, siger hun.

Venø Urtehave

Venø Urtehave startede i 2020 og består af

  • Besøgshave med gratis entré
  • Butik med egne produkter, udvalgt genbrug og interiør
  • Bageri som i weekend og ferier sælger morgenbrød, kaffe og kage, og udendørs café med pizza og kage, der holder fuldtidsåbent i sommerferieugerne.

Se mere på Facebook.

Er der noget, I har fået mere af, efter I er flyttet til Venø?

– Det kan lyde mærkeligt, når jeg arbejder så meget, men det føles som om, jeg har fået mere fritid. Når vi kører bilen ombord på færgen, sænker skuldrene sig, og det føles som om, at weekenden er lidt længere, efter vi er flyttet herover, siger Ane Kathrine og fremhæver, at uanset hvor man bor på Venø, så ligger naturen lige udenfor døren.

– Og det er på en eller anden måde med til at give en anden frihed i hverdagen. Fx kan jeg søndag aften kl. 21.30 gå med Jakob ned og tage en dukkert, og det ville vi aldrig have gjort før, selvom vi kun boede én kilometer fra vandet. Man starter jo ikke bilen og kører til stranden søndag aften, siger Ane Kathrine, mens Jakob peger på fællesskabet som noget, familien har fået mere af.

– Før boede vi på en vej med rigtig gode naboer, men dem, der boede lidt længere væk på vejen, havde man ikke en relation til, og det er helt anderledes her. Vi har også mere lyst til at engagere os her, når der fx er maledag på havnen, der skal samles skrald på stranden, eller der skal bruges nogle frivillige i øens gymnastikforening. Man behøver selvfølgelig ikke at deltage i det hele, men grundlæggende så har vi en større lyst til at engagere os i livet herovre, end vi havde, hvor vi boede før, hvor det var svært at få folk til at troppe op til noget. Her er vi så få, at langt de fleste møder op, og det har man lyst til at være en del af, siger Jakob, og Ane Kathrine supplerer:

– Jeg ved ikke, om det er et levn fra gamle dage, fra før der kom en færge, hvor det var pinedød nødvendigt, at man kendte sine naboer, kunne hjælpe hinanden, stole på hinanden og låne af hinanden. Vi står sammen, og hvis man giver, så får man meget igen, siger hun.

Ane Kathrine og Jakobs råd til andre, der overvejer ø-liv

  • Mød op. Tag ud og kig på huse, snak med beboerne, og gør i det hele taget så meget som muligt for at mærke stedet og stemningen, inden du træffer beslutningen.
  • Elsk færgen. Du skal mentalt indstille dig på færgen som et vilkår, der følger med i pakken, og du må ikke gøre den til et problem i hverdagen. En gang i mellem når man ikke den afgang, man gerne ville, men det skal ikke ødelægge ens dag. Det kan også være træls at skulle køre tidligt fra en fest for at kunne nå den sidste færge, men omvendt er du mere udhvilet næste dag. Bliver det svært for dig at leve med, så lad være.
  • Vær villig til at involvere dig. Hvis du overvejer at flytte til en ø, fordi du gerne vil væk fra andre mennesker, skal du ikke gøre det. Det er lettere at leve et anonymt liv i en by, og du skal i en eller anden grad have lyst til at engagere dig i andre, når du bor på en ø.
  • Se løsninger. Gør op med jer selv, hvad der er vigtigst i jeres fremtidige liv. Er det fx afgørende for jer at kunne deltage i foreningsaktiviteter, så undersøg mulighederne for at fortsætte.
  • Bevar åbenheden. Ligesom i alle andre små samfund kan der være konflikter på en ø, men beslut dig for at gå positivt og neutralt ind i dit nye liv. Vær neutral og undgå at deltage i sladder, så får du en meget bedre start på dit nye liv.

Drømmer du om at blive deltidsiværksætter?

– Ifølge Ane Kathrine og Jakob skal du spørge dig selv, om du er klar til at…

… arbejde rigtigt meget?
Du skal være klar til at stå tidligt op, arbejde efter fyraften på dit faste job og knokle, når alle andre sætter sig i sofaen og ser ”Vild med dans”.

… leve op til alle de formelle krav, der følger med?
Det kan lyde hyggeligt at åbne en café og bage nogle pandekager til turister, men med den romantiske drøm følger Fødevarestyrelsen, landzonetilladelser, momsregistrering og en masse andet administrativt arbejde.

… gå ned i tid på dit faste job?
Det kan være nødvendigt at gå på deltid for at drive virksomheden. Naturligvis afhænger det af mål og størrelse, men det kræver mange timer.

… tage det sure med det søde?
Det kan godt være, at du elsker at bage brød til folk, men hader du at fylde opvaskemaskinen bagefter? Vær indstillet på alt det praktiske (inkl. regnskabsføring), der følger med.

… levere, når kunderne efterspørger?
Selvom meget er op til dig selv, så er der nødt til at være en vis stabilitet i det, du tilbyder, så du kan ikke kun holde åbent en gang imellem.

… bevare lysten?
Det er superhårdt, men det skal også være sjovt det meste af tiden. Ellers er det bedre at tjene sine penge på at arbejde fuldtid i dit faste job. Gør op med dig selv, hvad du brænder for og har af mål med virksomheden og se på, om du evt. kan sortere nogle af de ydelser eller produkter fra, der dræner dig.

© Copyright - Sammenslutningen af danske småøer