Kom til Småøernes Kommunekonference

– Sæt fokus på det gode samarbejde mellem ø og kommune den 11. november 2019

Småøerne oplever i disse år en ny og øget interesse for at bosætte sig på øerne. Hvad trækker folk til? Hvordan gør vi det lettere at blive øbo? Og hvordan sikrer vi trafikal ligestilling og god færgeservice?

Sammenslutningen af Danske Småøer inviterer borgmestre, kommunalpolitikere og embedsmænd fra kommuner med småøer, folketingspolitikere, samarbejdspartnere – og selvfølgelig repræsentanter fra øerne – til en dag med debat om liv og muligheder på småøerne. Konferencens temaer er bosætning og færgedrift.

Hvad får du med fra konferencen?

  • Ny viden og erfaringer fra kommuner, småøer og eksperter
  • Mulighed for at skabe netværk på tværs af kommuner og øer

Hvornår?

Mandag d. 11. november 2019

Hvor?

Dalum Landbrugsskole, Festsalen. Landbrugsvej 65 i Odense S

Deltagelse

Der et ’no show’ gebyr på 340 kr. hvis man udebliver efter tilmelding.

Tilmelding:

Tilmelding: senest 18. oktober 2019 til Sammenslutningen af Danske Småøer på  sekretariatet@danske-smaaoer.dk eller tlf. 62 51 39 93

Angiv venligst evt. fødevareallergier eller præferencer (fx vegetarmad) ved tilmelding.

PROGRAM

Moderator:    Lisbeth Kristensen Lei, Aarø

Kl. 9.00 -10.00           Registrering og morgenkaffe

Kl. 10.00        Velkomst – v. formand Dorthe Winther

Kl. 10.10        ”Fremtiden for færgedriften” – v. social- og indenrigsminister Astrid Krag

Kl. 10.45        ”Landevejsprincippet – hvordan når vi i mål?”

Paneldebat med Lennart Damsbo-Andersen, formand for Folketingets Udvalg for Småøer, Peter Sørensen, borgmester i Horsens, og formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther. Der vil være mulighed for spørgsmål fra salen.

Kl. 12.00        Frokost

Kl. 13.00        ”Derfor flytter folk til øerne”

Erfaringer fra bosætningsprojektetet ’Nye naboer – mere øliv’, v. bosætningskonsulent               Anja Bech Knudsen.

Kl. 13.15        Tre nyslåede øboere fortæller om livet som tilflyttere

  • Øliv og karriere: Familie- og pendlerliv på Omø. Louise og Rolf, Omø.
  • Om at udleve sin iværksætterdrøm: Pastaeventyr på Fejø. Katharina og Diego, Pasta Principato, Fejø.
  • Tre generationer flytter til en ø: Claus og Lene, Søren, Rikke og Smilla fra Strynø.

Kl. 13.45        Kaffepause

Kl. 14.00     ”Hvorfor er det så svært at låne?”

Paneldebat om udfordringer ift. lånemuligheder på småøer med Ane Arnth Jensen, viceadm. direktør i Finans Danmark og direktør i Realkreditrådet, Jens Otto Størup bestyrelsesmedlem i Forenet Kredit, og Hans Stavnsager, borgmester i  Faaborg Midtfyn Kommune. Der vil være mulighed for spørgsmål fra salen.

Kl. 15.00        Opsamling  på dagen v. formand Dorthe Winther

Kl. 15.15        Tak for i dag