Lene og Claus blev enige med deres søn og svigerdatter, om at flytte til en ø i Det Sydfynske Øhav. Familiens lyst var i top, men vejen gik ikke helt som forudset.

Familien havde som led i en lang række tilfældigheder, endelig mulighed for at prøve en gammel drøm af. Efter 25 års sejlerferier, var idéen om øliv blevet tilpas moden, og nu var den perfekte tid.

-Noget er tilfældigheder, noget er drømme der ulmer, og lige pludselig åbner der sig en mulighed. Havde du spurgt os to år forinden, havde vi sagt at det aldrig ville ske, fortæller Lene Rasmussen.

Et stop på Strynø, på hjemturen fra Bornholm, satte for alvor gang i drømmen, og heldigvis var sønnen Søren og svigerdatteren Rikke med på idéen.

-Det var meget spontant, men vi havde længe snakket om, at der skulle ske noget nyt i vores liv, fortæller Rikke om afskeden med murermestervilla og lederjobs i Silkeborg.

Søren og Rikke fortæller begge om hvordan det travle liv med jobs, bil og ombygninger i huset kunne udmatte familien, og samtidig frarøve den tid man kunne tilbringe sammen.
Dog nød både Rikke, Søren, og i særdeleshed, deres datter Smilla, at sejle ud hvor livet var mere simpelt og der var tid til hinanden.

Ingen pensionist-ø

En solrig dag midt i Strynø-by. Claus og Lene bor i et hvidt hus, en forhenværende landejendom, hvor det gamle grisehus nu er en feriebolig. Søren, Rikke og Smilla bor tre minutters gang derfra. Alt er godt, men hvorfor lige Strynø?

-Her er helårsstemning. En særlig puls jeg ikke oplever på mange af de andre øer, forklarer Lene.

-For mig handler det helt klart om det sammenhold, der er mellem de mennesker som bor her. Det er et sted hvor man engagerer sig i hinanden. Se bare på, hvordan størstedelen af øens befolkning møder op med flag ved færgen, når en nyfødt fra øen bydes velkommen hjem, fortæller Rikke.

Og i øvrigt står færgen, med den korte transporttid til fastlandet, klart frem som noget der har stor værdi for familien.

-Skolen og færgeforbindelsen er helt afgørende, fastslår Søren.

Problemer med at låne

Ikke alt var lige let ved at flytte. Heldigvis hjalp Strynøs bosætningsgruppe familien fra starten.

-De svarede på vores spørgsmål, og det var også dem der bakkede os op, da det viste sig at vi ikke kunne låne penge, fortæller Lene.

For parrets realkreditinstitut viste sig modvillige da de fandt ud af hvor Lene og Claus ville flytte hen. Bosætningsgruppen på Strynø kunne dog anbefale et andet institut, som viste sig at være en success.

-Men det er da problematisk, for jeg tror der er mange mennesker der stopper deres ø-drømme, når de får at vide, af deres kreditforening, at de ikke kan låne penge, pointerer Lene.

Rikke og Søren havde en lignende oplevelse. Søren forklarer hvordan der blev helt stille i den anden ende af røret, da han forklarede at han ville låne til et hus på Strynø, og ikke i Silkeborg. Dog kom der styr på det da parret, med hjælp fra bosætningsgruppen, skiftede bank, og derved kreditselskab.

Det gode Børneliv

Det sværeste ved at flytte var for Søren og Rikke, at skulle se datteren Smilla forlade sine klassekammerater.

-Men vi kunne samtidigt se, at der på Strynø, var muligheder for et rigtig godt børneliv.
Vi havde hørt flere af de fastboende omtale øen som “børnenes ø”, og vi kunne jo ved selvsyn se, hvordan børnene legede på tværs af alder, og færdedes trygt overalt, fortæller Rikke og siger, at Smilla heldigvis hurtigt faldt til.

De tre generationer fortæller hvordan Strynø er helt rigtigt for dem. Dog giver Søren og Rikke ingen garantier, for at de aldrig flytter til fastlandet igen, når Smilla en dag skal gå i skole der.

Lene tilføjer dog.

– Jeg giver ingen garantier, for da jeg sejlede hjemmefra i 2017, vidste jeg heller ikke at jeg ville ende her. Men lige nu er Strynø det helt rigtige, og det vil være svært at finde den samme stilhed, fællesskabet og trygheden andre steder.

Se den fulde artikel i Ø-posten nr. 178, fra December 2019.

https://danske-smaaoer.dk/wp-content/uploads/2019/12/%C3%98-Posten-178-skaerm.pdf

Original tekst af Lene Halmø Terkelsen
Redigeret af Rasmus Nordstrøm