‘Man skal tro på, at det går godt’

Sådan siger det nye kropar på Endelave, der ikke var længe om at beslutte sig for at flytte til.

af Lene Terkelsen

Omgivelserne var skeptiske, da Marianne og Henning Brodersen sidste år flyttede til Endelave og overtog forpagtningen af øens kro. Men for ægteparret blev livet som øboer en positiv overraskelse og begyndelsen på et nyt liv, hvor de er herre i eget hus.

En kold decemberdag tog Marianne og Henning færgen til Endelave for at se på øens kro. Bygningerne var nedslidte og beskidte. De tidligere forpagtere havde ikke holdt mange sæsoner i jobbet, og der var med Mariannes ord, en ”dommedagsstemning” over stedet.
– Vi fik en masse skrækhistorier om, hvor dårligt virksomheden gik, men vi så det som en udfordring, fortæller hun.

Marianne og Henning Brodersen fra Fyn tog en hurtig beslutning og blev forpagtere af Endelave Kro. – Selvfølgelig havde vi tænkt os om, men man skal ikke overveje det for lang tid. Som vores datter sagde, da vores hus blev solgt på bare seks dage, ja så måtte det være meningen, at det var det, vi skulle, som Henning siger.

Parret tog en lynhurtig beslutning. Få uger efter var deres hus på Midtfyn solgt, og den 25. februar 2018 flyttede de ind på kroen.
– Vi ankom med sidste færge en søndag aften. Der var koldt, vi havde begge to influenza, og dér sad vi i køkkenet med tre graders varme, husker Marianne.

Men allerede fra den første dag trådte den særlige hjælpsomhed, som parret hurtigt lagde mærke til, i kraft.
– Hvis man beder om hjælp herovre, så får man det, fastslår Marianne, der ved den kolde ankomst skrev på øens Facebookside, om de kunne låne noget opvarmning. Kort efter mødte en ældre mand op med en trailerfuld brænde, og en dame kom rullende hen ad gaden med en gasvarmer, fortæller hun.

Det hurtige, rigtige valg

–  I slutningen af november googlede jeg ”forpagter 2018”, og så dukkede der det her op på Endelave, fortæller Marianne.
En ø, parret havde besøgt på et weekendophold én gang tidligere, men ellers ikke kendte til.
– Det er et unikt lille samfund, hvor man har tillid til hinanden, og ingen låser dørene. Vi holder øje med hinanden på en god måde, drager omsorg, men man kan også være alene, siger Henning, der er glad for, at parret traf en hurtig beslutning om at blive øboer.

Plads til forskellighed

Sæsonernes vekslen mellem mylderet af turister og vinterens fred og fællesskab er noget af det, parret sætter pris på ved deres nye liv.

– Om sommeren løber vi hurtigt, og der er kroen en turistcafé, men om vinteren fungerer vi mere som et forsamlingshus, fortæller Marianne, der oplever, at de lokale møder talstærkt op til arrangementer.

– Vi har fået rigtig god opbakning. I starten tror jeg, at flere tænkte: ”Hvad har de dog rodet sig ud i?” Der var mange, der syntes, at det var lidt synd for os, siger Marianne med et grin.

Ingen gode boliger

For parret har den største udfordring været at finde et sted at bo. De begyndte i en lille lejlighed, og nu bor de i et sommerhus. Planen er at flytte ind på kroen, selvom det ikke er optimalt i højsæsonen.
– Men det er svært at få noget i en ordentlig stand herovre, og faktisk er manglen på en ordentlig privatbolig noget af det, som på den lange bane kunne få os til at flytte herfra igen, siger Marianne.
Afstanden til børn og børnebørn har været et andet stort savn. Den yngste datter på 23 år er dog netop flyttet til Endelave, hvor hun skal hjælpe forældrene, når de til sommer overtager forpagtningen af både Lægeurtehaven og øens grill.

Læs hele artiklen på side 8 i Ø-posten nr. 176, fra juni 2019: Ø-posten nr.  176