Avernakø
- Ligger i det sydfynske farvand ud for Faaborg.
- Den direkte sejltid til Faaborg er 30 min, og når færgen sejler via Lyø, er sejltiden 70 min.
- Øen har 107 beboere, heraf en del børnefamilier.
Laura Johanne Storm
- 35 år
- Uddannet pædagog og arbejder på det specialpædagogiske behandlingstilbud Munkegården, som hendes forældre har drevet siden 2001
- Gift med Peter Smith-Sivertsen, der arbejder som lærer i Faaborg
- Parret har tre børn på hhv. 3, 6 og 9 år
- Familien bor i Avernakøs tidligere præstegård.
Flere børnefamilier
Da Laura og Peter flyttede til Avernakø i 2012, var der ganske få familier og børn. Men selvom øen ikke havde børnehus eller skole, og Lyø Skole i mellemtiden også var lukket, kunne Laura sagtens se en fremtid som familie. Hun ved, hvad det betyder for en øs udvikling, at der er børn, så da parret fik deres første barn, besluttede hun sig for at vise verden, at det sagtens kunne lade sig gøre at være børnefamilie på en ø.
– Jeg brugte rigtig mange kræfter på at være ambassadør for det gode ø-liv, og hver gang, der var en avis eller et blad, der spurgte, stillede jeg op til interview.
Indsatsen bar frugt, og gennem de seneste år er flere børnefamilier flyttet til Avernakø. Lige nu er der ni børn og to babyer på vej.
Tilflytningen har betydet, at en kommunal følgeordning, hvor øens børn ledsages af pædagoger med færgen hjem fra skole og børnehus i Faaborg hver eftermiddag, er blevet genoptaget, og ordningen har haft stor betydning for tilflytningen, oplever Laura Storm.
– Det er virkelig en af de faktorer, som betyder noget for, om folk med børn vil flytte til.
Mere tid
Laura Storms tre børn har en barndom, der på mange måder minder om hendes egen, fortæller hun. Den største forskel er nok, at deres bevægelsesradius er lidt mindre end den, hun selv havde i sin barndom.
– Vi havde nok mere frihed til at gå på opdagelse, uden at der var nogle forældre, der holdt øje med os, erkender Laura.
Børnene løber hjemmevant ind og ud af husene, og de er en del af øens mange faste traditioner, der følger årets rytme. Den travle sommer med gæster, fester og strandture, høsten, vinteren med foreningsarbejdet, og foråret med sine traditioner.
– Man skal ikke forsøge at opfinde sig selv. Der er bare så meget mening givet på forhånd, og det hele er trygt og velkendt, siger Laura.
Netop forudsigeligheden er noget af det, som hun sætter særligt stor pris på ved Avernakø.
– Jeg behøver ikke så meget i mit liv. Bare det at være herovre giver nok mening for mig. Så kan det godt være, at vi går glip af noget, men jeg oplever det ikke som en begrænsning. I bund og grund tror jeg ikke, at man bliver mere lykkelig af at gå til fodbold tre gange om ugen. Mine børn kan sagtens gå til en fritidsaktivitet i Faaborg én gang om ugen, men vi får ikke så travlt, at vi glemmer de små ting i hverdagen, som virkelig giver noget til livet. Her er tid til at fange græshopper eller tage til stranden på en helt almindelig onsdag. Det var jo netop det, jeg selv elskede som barn, og som jeg nu kan give videre.
I en hverdag med færre tilbud er der også plads til små spontane hverdagseventyr.
– Hvis nogle af de andre forældre foreslår, at vi skal spise sammen eller gå til stranden, er det nemt at sige ja, siger Laura, der lige nu slet ikke kan forestille sig at bo andre steder.
Det kan da godt være, at familien skal have en lejlighed i Faaborg, når børnene bliver større og skal videre med uddannelser, men basen vil altid være i præstegården, der har vist sig at være et livsprojekt og en fantastisk ramme for hele familien.
– Den anden dag sad vi ved aftensmadsbordet, da vores mellemste spurgte, om hun måtte arve præstegården, når hun bliver stor. Hendes søskende bød også ind, og så blev vi enige om, at de må dele, fortæller Laura.


