Fur er lige midt i det hele

Hun har sejlet på verdenshavene, inden hun gik i land og uddannede sig til sejlmager.

Tekst og foto: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Nu er 29-årige Maria Øgaard Madsen flyttet til Fur og har startet Limfjordens Sejlmageri, der har fået en flyvende start. Blandt andet fordi øboerne ”gerne vil have, det går mig godt”, som hun siger.

Hvorfor i alverden Fur? Forklaringen er både smuk og ligetil:

– Jeg boede halvandet år i en lejlighed i Esbjerg uden at ane, hvem der boede inde ved siden af. Her stopper folk og hilser. Vi kigger hinanden i øjnene. Det er sgu attraktivt!

– Jeg kan godt lide det gammeldags håndværk, hvor man fx syr tov på i hånden på kanterne af kanvassejl. Det er helt særlige teknikker og splejsninger, og der er ikke ret mange, der tilbyder det traditionelle håndværk, så det er en fin niche for mig.

Maria Øgaard Madsen smiler.

– Folk vil hinanden, når de bor på en ø. I en by kan man bedre lade være med at snakke med hinanden, og det trives jeg ikke med. Jeg har lige været i København for at besøge min søster, og det kan godt blive meget ensomt i storbyen, selvom der er så mange mennesker omkring én. Her er vi hinandens nærmeste og hinandens sikkerhedsnet, siger hun.

Ø-netværket blev aktiveret allerede, da den unge sejlmager i efteråret 2019 skrev på Facebook, at hun ledte efter et værksted og en bolig på Fur. Knap havde hun rejst sig fra computeren, før henvendelserne strømmede ind.

– Alle ville hjælpe. Og da jeg havde fundet værkstedet, blev jeg ringet op af én fra øen, som foreslog mig at søge LAG-midler, fortæller Maria, der blev henvist til John Bertelsen (formand, Fur Udviklingsråd), der, sammen med LAG Småøernes koordinator Morten Priesholm, hjalp hende med at få ansøgningsprocessen i gang.

– Ellers var jeg ikke blevet opmærksom på den mulighed, siger Maria, der siden er blevet indstillet til et LAG-tilskud og pt. afventer det endelige tilsagn fra Erhvervsstyrelsen.

Tæt på det hele

I et lille, nyrenoveret pakhus nær havnen på Fur ligger nu Limfjordens Sejlmageri. I stueetagen er privaten og på 1. salen værksted med symaskine og udsigt til Limfjorden. Fur kendte Maria fra et vennepar, der havde slået sig ned på øen. Samtidig var hun kommet på øens bedding gennem en række vintre med foreningsskibet Noatun.

– Jeg overvejede faktisk ikke andre øer, fordi det var her mine gode venner var flyttet til, og når jeg besøgte dem, kunne jeg se, at her var ro, smuk natur og folk, der kommer hinanden ved. Jeg kunne også se, at øen tilbød det gode liv ikke bare for mine venner, men også deres datter, siger Maria, der ved, at hun ønsker sig børn på et tidspunkt, og så er det fint med en ø med både børnehus og skole.

Men lige nu gælder det virksomheden, og her var beliggenheden midt i Limfjorden også god.

– Det er som om, Fur er lige midt i det hele. Der er ikke ret langt til noget, og det er tæt på gode venner og tæt på min familie i Viborg.

Læs hele artiklen om Maria på Fur i ø-posten nr. 179, marts 2020:
Ø-posten_179, side 6