Job, tryghed og frihed trækker familie til Anholt

Hvorfor besluttede I at flytte til Anholt?

– Jeg synes ikke, at det liv, vi levede, gav mening i forhold til, at vi næsten ikke så hinanden. Der var alt for meget logistik med at aflevere børn langt væk, gå på arbejde og først se hinanden om aftenen, fortæller Kristine.

Hvad kan Anholt tilbyde jer?

– Vi var vant til hele tiden at have styr på, hvor børnene var, og vores ældste havde aldrig cyklet rundt på egen hånd i Aarhus. Herovre spørger børnene ikke altid om lov, når de går nogen steder hen, for man passer på hinandens børn. Det føltes næsten uansvarligt i starten, men de kan jo ikke blive væk, og vores børn opdagede en kæmpe frihed i at kunne gøre, hvad de ville, fortæller Kristine.

– Om sommeren kan man næsten ikke få øje på hinanden blandt de tusindvis af turister, og om vinteren holder vi gang i fællesskabet med en masse forskellige aktiviteter. Så bakker man op, så godt man kan, forklarer Jakob, der bl.a. er blevet formand for øens festival.

Hvilken reaktion har I fået fra familie og venner?

– Når vores venner besøger os, synes de, at det er dejligt, men de skynder sig at tilføje: ”Men det må også være meget stille om vinteren”. Jeg tror folk forestiller sig, at det er lidt tomt i forhold til byen, fordi der ikke er de samme tilbud. Personligt har jeg aldrig været så udadvendt og kulturel, som efter jeg flyttede herover. Jeg er med i mange flere fællesskaber end tidligere.

– Der er mange, som har sagt til mig: Hold da op, hvor er I modige. Tænk at flytte helt derud. For mig er det lige omvendt. Der er tværtimod en kæmpe tryghed i at bo et sted, hvor man kender alle. Det var ikke mod, men et ønske om at passe på os selv og vores familie, der fik os til at flytte til Anholt.

Læs hele artiklen her, bragt i Ø-posten nr. 175, marts 2019: Anholt historie i Ø-posten 175