Job, tryghed og frihed trækker familier til Anholt

De kendte stort set ikke noget til Anholt, før de flyttede derover, men for to familier blev beslutningen om at rykke langt ud i Kattegat den helt rigtige.

af Lene Terkelsen

Kristine Frejmann, Jakob Grell drømte om et hus og om mere ro – men først og fremmest om mere tid med deres to døtre.

Carsten Mogensen og hans hustru Susan og deres to døtre var indstillet på at flytte, fordi vi havde lyst til at prøve noget nyt.

Hvorfor besluttede I at flytte til Anholt?

– Jeg synes ikke, at det liv, vi levede, gav mening i forhold til, at vi næsten ikke så hinanden. Der var alt for meget logistik med at aflevere børn langt væk, gå på arbejde og først se hinanden om aftenen, fortæller Kristine.

– Vores kriterier var, at der skulle være natur, og at det skulle være tæt på alting. Skole, fritidsinteresser og indkøb. Nærheden var vigtig, siger Carsten.

Hvad kan Anholt tilbyde jer?

— Vi var vant til hele tiden at have styr på, hvor børnene var, og vores ældste havde aldrig cyklet rundt på egen hånd i Aarhus. Herovre spørger børnene ikke altid om lov, når de går nogen steder hen, for man passer på hinandens børn. Det føltes næsten uansvarligt i starten, men de kan jo ikke blive væk, og vores børn opdagede en kæmpe frihed i at kunne gøre, hvad de ville, fortæller Kristine.

– Det er lidt ligesom et gammeldags landsbysamfund, hvor man kerer sig om hinanden, siger Carsten og fremhæver blandt andet øens traditioner ved alt fra fastelavn til fødsler, hvor Anholterne kommer forbi med mad til den nybagte familie i de første 14 dage.

– Når vores venner besøger os, synes de, at det er dejligt, men de skynder sig at tilføje: ”Men det må også være meget stille om vinteren”. Jeg tror folk forestiller sig, at det er lidt tomt i forhold til byen, fordi der ikke er de samme tilbud. Personligt har jeg aldrig været så udadvendt og kulturel, som efter jeg flyttede herover. Jeg er med i mange flere fællesskaber end tidligere.

– Der er mange, som har sagt til mig: Hold da op, hvor er I modige. Tænk at flytte helt derud. For mig er det lige omvendt. Der er tværtimod en kæmpe tryghed i at bo et sted, hvor man kender alle. Det var ikke mod, men et ønske om at passe på os selv og vores familie, der fik os til at flytte til Anholt.

Læs hele artiklen, bragt i Ø-posten nr. 175, her: Anholt historie i Ø-posten 175

 

Kristine Frejmann, Jakob Grell drømte om et hus og om mere ro – men først og fremmest om mere tid med deres to døtre. Carsten Mogensen og hans hustru Susan og deres to døtre var indstillet på at flytte, fordi vi havde lyst til at prøve noget nyt.

Den nye kaptajn på Anholtfærgen, Carsten Mogensen, sammen med hustruen Susann og døtrene Cocco på 10 år og Cecelie på 12
år. Familien er flyttet til Anholt i efteråret 2018