Kaffe, snak – og engagement.

Af Lise Mortensen

– For os var det afgørende, at vi lærte to unge par at kende, da vi deltog i Træf Fur i oktober 2017. Vi gik direkte efter de unge – og vi klikkede fint med det samme, vi havde fælles interesser og værdier. Allerede om søndagen var vi hjemme til kaffe, før vi kørte tilbage til København, og de tog efterfølgende kontakt til os på Facebook. Det betød, at vi fik en god tryghed om, at der ville være nogen at mødes med om brætspil og en flaske vin.

Sådan fortæller Rebekka og Christian om, hvordan de besluttede sig til at flytte fra Vanløse til Fur.

Et ungt veluddannet par, der gik med tanker om at bryde op og slå sig ned et sted, hvor de kunne realisere en anden livsstil og deres kreative interesser.

Få måneder efter gik den arkæolog-uddannede Christian og laborant-uddannede Rebekka i gang med at pakke flyttekasserne, og de flyttede til Fur d. 20. januar 2018.

Her, efter et halvt år som Furboer, er de ikke i tvivl om, at beslutningen var rigtig. Rebekka fik arbejde allerede 1. marts ved den lokale industrivirksomhed Imerys, kontakten blev i øvrigt formidlet igennem de nye venner på øen. Christian er startet i et praktikforløb, og, som de siger: Han skal nok finde noget, der er masser af arbejdspladser i området.

Øboerne er centrale

Christian og Rebekka fik øje på Fur i en annonce om Træf Fur i DSB’s blad Ud&Se. Sammen med 17 andre deltog de i det to dage lange arrangement. Træf Fur er en del af det toårige bosætningsprojekt ”KEFUR – kreativt entreprenørskab på Fur”, der nu har kørt i halvandet år, og som allerede nu kan notere succes. Formålet er at tiltrække tilflyttere, som også har interesse i at blive iværksættere samtidigt med eller efter tilflytning.

– Det virker. Og en væsentlig grund er øboernes engagement, lyder den korte beskrivelse fra John Brinch Bertelsen. Han er formand for Fur Udviklingsråd og daglig leder af KEFUR. Han fortæller, at der i alt er 22, der har deltaget i et af de to Træf Fur. Helt konkret kan der tælles fem nye beboere, der er flyttet til Fur, efter at have deltaget i et træf.

Endnu større effekt

– Men den afledte effekt er meget større, understreger John Brinch Bertelsen:

Vores kampagne er kommet bredt ud, og vi har rådgivet mange, som er flyttet til øen, uden først at komme på et Træf Fur. Særligt iværksættere går direkte i gang, de venter ikke. Projektet indebærer, at tilflyttere understøttes fra idé til realisering. Det gælder bosætningsmuligheder, ledige bygninger, videreføring af eksisterende erhverv, rådgivning og sparring:

– Vi kan hjælpe med samarbejde, relationer og brobygning, ligesom nye erhvervsdrivende med det samme kan blive en del af et netværk med hjælp og sparring. De kommer ind i et trygt fællesskab, hvor 75 % af øens befolkning er tilflyttere.

En vigtig faktor er også, at Udviklingsrådet kan formidle kontakt til lokale pengeinstitutter, som kender området godt og derfor kan og vil give nogle lån, som får de røde alarmklokker til at kime i andre – landsdækkende eller regionale – pengeinstitutter.

Det betyder, at der er åbnet mange gallerier, cafeer og andre kreative virksomheder.

John Bertelsen fortæller, at befolkningstallet på Fur steg med 28 personer i 2017 – fra 771 til 799.

– I hele Skive Kommune var der i alt 54 tilflyttere. Fur er magneten …

Aktionsforskning

– Forskningen er en vigtig del af projektet. Som forsker ser jeg på, hvilke tiltag, der rent faktisk fungerer – og får folk til at flytte, siger landdistriktsforsker Hanne Wittorff Tanvig, Københavns Universitet. KEFUR er et såkaldt ’aktionsforsknings-projekt’, der er udsprunget af hendes forskningsprojekter om bosætning i landdistrikterne:

– Jeg skal nu i gang med at evalurere på resultaterne, og det er i den forbindelse vigtigt, at jeg får set på, hvem af tilflytterne, der er kommet som direkte følge af projekt KEFUR, hvem der er kommet på dønningerne – den afledte effekt – og hvem, der ville være kommet under alle omstændigheder. På den måde får vi opsamlet nogle resultater, der kan bruges direkte i andre landdistrikter og øer,

Gode erfaringer

Erfaringerne er – indtil nu:

Vær synlig fx på tv og i aviser/blade, hjemmeside og sociale medier. I den forbindelse har det været en af de mere vanskelige opgaver at nå frem til målgruppen.

Det er væsentligt, at de allerfleste tilmeldte til Træf Fur har haft en personlig kontakt til øen. De kender nogen, de har været der på ferie – eller har et sommerhus og kender lokalmiljøet.

– Men det vigtigste og afgørende for det gode resultat og bosætningen er øboernes engagement, parathed og åbenhed. Den gør, at folk tror på, at livet på en ø kan blive godt. Det er afgørende, at øboerne engagerer sig i bosætningen og tager imod folk, der er interesserede i at flytte til øen. Helt hjem til kaffebordet – og med invitation om at deltage i øens og øboernes liv på alle måder.

– Det kan ikke bestilles ved et marketingbureau – det skal øboerne selv engagere sig i, understreger John Bertelsen.

Når KEFUR’s metode og resultater er bearbejdet, vil det blive formidlet, så andre samfund i lignende situation kan bruge dem, og der bliver afholdt et arrangement til oktober, hvor erfaringerne kan bliver givet videre.

Artiklen har været bragt i Ø-posten nr. 172, juni 2018