Webinar: Sådan får du flere af de gode kunder

Webinar: Sådan får du flere af de gode kunder

For fødevareproducenter og spisesteder på småøerne

Tirsdag d. 4. marts kl. 19 – tilmelding er ikke nødvendigt

Hvorfor er nogle kunder villige til at betale mere for den gode råvare eller den særlige madoplevelse? Hvem er de? og hvad får dem til at vælge netop DIT produkt eller DIT spisested ?

Forbrugerne bliver mere kræsne, bevidste og selektive i deres valg af fødevarer og oplevelser. Derfor er det afgørende at kende til deres købsadfærd, og hvad de gerne vil vide om dig og dine produkter, inden de beslutter sig for et køb eller et besøg. Storytelling er et magtfuldt værktøj, men i dag skal der mere til, for at tiltrække de “gode” kunder. Med den viden, kan du tilpasse og styrke din forretning og differentiere dig i markedet.

Det får du med, når du deltager i webinaret:

  • De nyeste indsigter i forbrugeradfærd og købsbeslutninger
  • Hvad der får kunderne til at betale mere for dine produkter
  • Hvordan du kan skabe stærke relationer til dine kunder
  • Et konkret værktøj du nemt kan bruge i din hverdag, til at differentiere dig på markedet og øge salget

På webinaret møder du Kis Thy
Med mere end 35 års erfaring som selvstændig inden for forretningsudvikling, salg og markedsføring, på tværs af både større og mindre virksomheder inden for fødevarer og turisme, har Kis opbygget stor viden og indsigt i, hvad der engagerer, sælger og sikrer varige relationer. Hun deler sin praktiske viden og erfaringer om, hvad der virker og hvad der rammer netop din målgruppe bedst. Alt sammen med fokus på det, der virkelig tæller: at sikre en sund bundlinje og indtjening i din virksomhed.

Kis Thys definition af “gode” kunder:

  • Kunder der er bevidste om, at det er dyrere at producere, når man er en mindre virksomhed.
  • Kunder der ved, at der er lagt hjerteblod i produktet eller oplevelsen.
  • Kunder der forstår værdien, og dermed også prisen.

Deltag i mødet via dette link:

Sammenslutningen af Danske Småøer har igangsat en indsats for fødevareproducenter og spisesteder på småøerne

I første omgang har opgaven været at afdække om der er ønske om et nyt fødevarenetværk på tværs af småøerne og undersøge, hvad formålet med et netværk skulle være.

  • Hvordan kan øernes fødevareproducenter inspirere hinanden?
  • Kan fælles markedsføring af deres produkter give værdi for alle parter?

Det er nogle af de spørgsmål, der bliver undersøgt i et aktuelt projekt.

Initiativet til fødevarenetværket udspringer blandt andet af resultaterne af den landbrugsundersøgelse, som Ø-sammenslutningen lavede i 2022, samt gentagne forskellige henvendelser fra fødevareproducenter til Ø-sammenslutningen over årene med et ønske om at samarbejde på tværs af småøerne.

Kontakt: Hermann Kragh Hare er projektleder og kan kontaktes på  projekt@danske-smaaoer.dk eller på tlf. 2728 8726