Skal Danmark have en national ø-politik?
Høring om national Ø-politik på Christiansborg
Skal Danmark have en national ø-politik?
Ø-sammenslutningen ønsker en national ø-politik, som skal danne baggrund for, hvordan vi som nation fremtidssikrer udvikling af øerne, med respekt for deres individuelle særpræg og natur.
For de beboede øer gælder, at en ø-politik, skal sikre, at de rammevilkår, som er nødvendige for at bevare øerne som beboede helårssamfund, er til stede – herunder adgangen til øerne for både beboere og besøgende.
Folketingets Udvalg for Småøer afholder i samarbejde med Ø-sammenslutningen en høring om fordelene ved en national ø-politik og muligheder for at udvikle en sådan for de danske øer.
Datoen for høringen er onsdag den 12. marts kl. 13.00. – 15.45.
Høringen foregår i Landstingssalen på Christiansborg, hvor der er god plads til tilhørere, så vi håber, at mange ø-boere vil møde op og vise deres opbakning!
Tilmelding
Det kræver tilmelding at deltage ved høringen.
Tilmeld dig på Folketingets hjemmeside her: https://www.ft.dk/aktuelt/nyheder/2025/02/ufs-national-oe-politik
Programmet er endnu ikke helt på plads, men man kan følge opdateringen af det på samme side
Se med på TV fra Folketinget
Du kan også følge høringen via TV fra Folketinget: https://www.ft.dk/da/aktuelt/tv-fra-folketinget