Børneliv

På ti af vores øer er der stadig en skole. På nær Anholt, så er der tale om skoler, hvor man typisk efter 4.-7. klassetrin fortsætter skolegangen på en fastlandsskole. På andre øer uden egen skole, der tager børnene færgen til skole. På øer med kort sejltid er det problemfrit, og vel at sammenligne med skolebusser i andre landdistrikter.Indrømmet, på øer med lang sejltid og uden egen skole, så skal man nok være af en særlig støbning for at vælge at bosætte sig med skolesøgende børn.

På ø-skoler er differentieret undervisning og tværfaglighed ikke et moderne begreb, det har været praksis i årtier. På en ø-skole med måske ti til tyve elever fra f.eks. 0.-4. klassetrin og to til tre lærere, der er det oplagt at undervise på tværs af klassetrin, og ingen elever kan putte sig og forsvinde i mængden.

Ellers er et børneliv på de små øer nok, som det er andre steder. Ø-børn spiller også computerspil og ser tegnefilm. Alligevel er det som om, at børn på øerne får lov til at være børn lidt længere. Hvor man på fastlandet vel dårlig nok kan starte i skole uden en egen mobiltelefon af sidste nye skrig eller uden det rigtige tøj, så begynder den slags først at betyde noget langt senere for ø-børn.

Børn på øerne leger i langt højere grad sammen på tværs af alder og køn end mange andre steder. Man kan sige de af nødvendighed lærer at være mere socialt rummelige. Hvis man rent praktisk skal arrangere en rundboldkamp, finder børnene selvfølgelig nogle hold blandt kammerater i alle aldre.

På mange af øerne er der dagplejetilbud eller egentlige dagsinstitutioner, som tilbyder pasning af børn i førskolealderen. Ellers går børn på øer med kort sejlafstand typisk i institution på fastlandet, mens mor og far er på arbejde.