Beredskabsplaner

I Sammenslutningen af Danske Småøer har vi i disse år et øget fokus på beredskab og beredskabsplaner.

Styrelsen for Samfundssikkerhed melder klart ud, at ”myndighederne gør, hvad de kan for at håndtere kriser, men jo mere borgere og fællesskaber er i stand til at tage sig af sig selv og hinanden, jo mere kan myndighederne fokusere deres kræfter dér, hvor behovet er størst – og jo stærkere er vi som samfund.”

Derfor sætter vi fra Sammenslutningen af Danske Småøers side fokus på, at man på øerne får udviklet lokale beredskabsplaner.

Myndighederne anbefaler, at alle har et hjemmeberedskab til mindst tre døgn. Men på øerne, som alle andre steder i samfundet, er det også vigtigt at fokusere på de særlige udfordringer og ressourcer der gør sig gældende for det sted man bor. Et godt ø-beredskab handler om mulighederne for at skaffe varme, vand og mad, men også om at have et særligt fokus på de borgere der har brug for fællesskabets støtte og hjælp i en krisesituation.

På øerne er vi måske allerede et skridt foran. Det er ikke nyt for øboerne at skulle reagere og handle i en krisesituation, det kender man allerede fra øernes akutberedskaber og brandberedskaber. Men det er alligevel vigtigt at arbejde med at udvikle beredskabsplaner for andre krisesituationer, og i den forbindelse få kortlagt udfordringer og ressourcer, og finde ud af hvem der gør hvad i en krisesituation, så man kan reagere hurtigt og effektivt.

Beredskabsplaner på syv danske småøer i 2025

I 2025 har vi fra Sammenslutningen af Danske Småøers side et mål om, at der udarbejdes beredskabsplaner på syv af de danske småøer, så øerne står stærkere ift. både oversvømmelsessikring og beredskab ved evt. oversvømmelse eller forsyningsnedbrud.

De syv øer der har arbejdet med udvikling af beredskabsplaner i 2025 er: Avernakø, Lyø, Bjørnø, Endelave, Hjarnø, Omø og Agersø.

Prognoserne peger på, at vi i fremtiden vil opleve højere vandstand og flere stormfloder, og med stormfloden i 2023 i tæt hukommelse, kalder det på, at man på øerne får etableret oversvømmelsesberedskaber. Derudover står vi som samfund overfor et ændret og mere usikkert trussels- og risikobillede.

Alle de danske småøer har brandberedskab og akutberedskab, og nu er det altså også blevet aktuelt, at få etableret et beredskab der kan tage sig af kriser som oversvømmelser eller forsyningsnedbrud.

Et sådant beredskab skal blandt andet udvikle beredskabsplaner, så man på øen ved, hvem der gør hvad den dag vandet kommer eller strømmen går.

Det kræver viden og støtte at etablere et nyt beredskab, og i den forbindelse kører ø-sammenslutningen i 2025 et forløb med Nina Baron, lektor på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på syv af de danske småøer. Forløbet er et samarbejde mellem SaDS, Københavns Professionshøjskole, øerne, øernes kommune og beredskab fra fastlandet. Ved forløbets afslutning har man som ø udarbejdet en beredskabsplan, der gør, at man står stærkere, hvis vandet kommer, strømmen går eller andre katastrofer indtræffer.

Nina Baron har allerede gennemført lignende forløb på Skarø og Birkholm i forbindelse med hendes forskning i oversvømmelsessikring af de danske småøer.

Eksempler på beredskabsplaner

Her deler vi nogle af de beredskabsplaner der er blevet udviklet i det forløb der har kørt på syv af de danske småøer i 2025. Eksemplerne er tænkt som inspiration, og ikke en skabelon man blot kan udfylde for ens egen ø.

En central pointe fra forløbet i 2025 har været, at det er i processen med at udarbejde beredskabsplanerne, at den vigtige læring ligger.

Beredskabsplan fra Hjarnø

Informationsbobler på Hjarnø ved digitalt nedbrud

Udkast til beredskabsplan for Omø (en foreløbig plan der giver et fint billede af de processer man skal igennem)

Actioncards fra Letkøb Omø (inklusiv overvejelser om hvad der skal med på et actioncard)